Organisationer i praksis
About the course
What you will learn
For at opnå karakter 12 skal den studerende demonstrere: • Redegøre for modulets centrale teoretiske begreber. • Iagttage og beskrive afgrænsede organisatoriske hændelser. • Analysere disse hændelser ved hjælp af modulets begreber og udvalgt empiri. • Reflektere over analysens praktiske og ledelsesmæssige konsekvenser. • Formulere sig i et klart og præcist sprog i henhold til akademiske standarder. Viden: Modulet giver den studerende viden om interne organisatoriske processer og hvordan den organisatoriske hverdag skabes og opretholdes i praksis. Denne viden relateres til centrale organisationsteoretiske temaer som for eksempel kultur, beslutningsprocesser, koordinering, planlægning, projektledelse og meningsskabelse. Færdigheder: Den studerende anvender sin egen organisation som case for en række lærings-aktiviteter og opnår derigennem færdigheder i at iagttage, beskrive, problematisere, analysere og reflektere over udvalgte problemer og dynamikker i organisationen. Derved opnår den studerende både praktiske, kognitive og kommunikative færdigheder. Kompetencer: Den studerende forlader modulet med en række unikke kompetencer. Disse opnås ved at problematisere og analysere den studerendes egen organisatoriske hverdag, for på den baggrund at træne og udvikle den studerendes dømmekraft som en væsentlig forudsætning for at styrke potentialet for lederskab. Samlet set opnås hermed ikke bare evnen til at forstå organisationen og dens ledelse, men også til at diskutere potentielle interventioner.