Course content
Kernefaget i kommunikation og ledelse sætter fokus på lederen som strategisk kommunikatør i forhold til et bredt spektrum af interessenter, som medarbejdere, borgere, politikere, medier og virksomheder, der hver stiller forskellige krav til formen og indholdet i kommunikationen. Formålet er at sætte den studerende i stand til at forstå og bruge kommunikation kompetent, målrettet og strategisk i en ledelsessammenhæng samt at reflektere over implikationerne af konkrete kommunikationsinitiativer og forholde sig kritisk/analytisk til kommunikation som strategisk praksis. Teoretisk giver faget den studerende en forståelse for kommunikations voksende betydning og funktion i den offentlige sektor og det kommunikativt differentierede samfund. Faget introducerer til forskellige perspektiver på strategisk brug af kommunikation på såvel et politisk/samfundsmæssigt, et organisatorisk og et individuelt niveau. Samtidig trænes den studerende i praktisk brug af konkrete kommunikationsformer og -redskaber.
See course description in course catalogue