Course content
Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende på et problembaseret grundlag selvstændigt skal kunne kombinere uddannelsens teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer og formidle dette på et sikkert metodisk grundlag i henhold til afgangsprojektets læringsmål.
Grundlaget for afgangsprojektet findes inden for HD Strategisk salg og marketings centrale fagområder. Den studerende vælger, formulerer og modner selv sit emne, som herefter skal godkendes af studie- og fagkoordinator, hvorefter der tildeles en vejleder.
Afgangsprojektet udarbejdes over et emne inden for HD Strategisk salg og marketings centrale faglige områder overordnet set. I projektet gennemføres en i forhold til det valgte emne relevant teoretisk og empirisk dybtgående belysning af de foreliggende ofte komplekse problemstillinger og analyse heraf. Der forventes en kvalificeret og selvstændig behandling af det valgte emne. Afgangsprojektet forventes tillige at indeholde et relevant litteraturgrundlag omkring det pågældende emne, som rækker ud over studiets obligatoriske litteratur.
Den studerende skal kunne identificere, formulere, begrunde og afgrænse en kompleks praktisk orienteret og faglig relevant problemstilling. Den studerende skal kunne begrunde og vælge relevante metoder og teorier til løsning af problemstillingen og skal med udgangspunkt i modeller og teorier analysere relevant indsamlet empiri. På baggrund heraf skal der opstilles anbefalinger til løsning af problemstillingen samt reflektion over løsninger, metoders og teoriers anvendelighed for praksis. Endelig skal den studerende kunne konkludere på den rejste problemstilling.
See course description in course catalogue