Ny rapport muliggør måling af inklusion i danske organisationer

Rapporten er udviklet gennem et treårigt forskningssamarbejde mellem CBS, Kemp & Lauritzen og CBS Executive Fonden. Formålet er at give danske organisationer et praktisk redskab til at identificere styrker og barrierer i arbejdet med diversitet, lighed og inklusion – uden at støde mod lovgivning eller kulturelle normer, der gør internationale DEI-målinger vanskelige at bruge herhjemme.
Målgruppen er ledere, HR- og DEI-ansvarlige samt andre, der arbejder med arbejdsmiljø og organisationskultur. Rapporten viser, hvordan man kan bruge data som afsæt for dialog, handling og kulturel forandring – og samtidig lette byrden for den enkelte medarbejder ved at gøre oplevelser af inklusion og eksklusion til et fælles organisatorisk ansvar.
Læs rapporten her: From Insight to Impact – Measuring Inclusion, Exclusion & Differences in Danish Organizations (CBS Executive)