Hvor­når spre­der grøn ad­færd sig, og hvor­når gør mod­stan­den? CBS-for­ske­re mod­ta­ger stor be­vil­ling til at fin­de sva­ret

Hvorfor begynder nogle pludselig at spise mere plantebaseret, droppe bilen eller investere i grøn energi?

Og hvad skal der egentlig til, før grøn adfærd smitter af på andre og begynder at sprede sig?

Det er nogle af de spørgsmål, som lektor Kristian Roed Nielsen ogpostdoc Alice Pizzo vil undersøge i forskningsprojektet ’(Un)sustainable Tipping Points’, der netop har modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under temaet Grøn forskning.

Udgangspunktet er idéen om, at menneskers adfærd kan smitte – ligesom en virus – hvor én persons handling kan påvirke andres beslutninger.

“Vi påvirkes mere af hinanden, end vi tror,” forklarer Kristian Roed Nielsen og uddyber:

“Når naboen sætter solceller på taget, eller når vennerne begynder at vælge togrejser frem for fly, kan det få os til at overveje vores egne vaner. Men hvor mange andres handlinger skal der egentlig til, før vi selv ændrer adfærd? Det er noget af det vi vil undersøge.”

Målet er således at forstå, hvordan bæredygtige handlinger, som investeringer i grønne projekter eller valg af plantebaseret kost, spredes gennem social påvirkning, både i nære netværk og via observationer af fremmedes valg, og hvornår små forandringer vokser til store bevægelser, de såkaldte ’tipping points’i den grønne omstilling.

Modstand smitter også

Udover at afdække hvordan bæredygtige handlinger, spredes gennem social påvirkning, skal projektet skal også belyse, hvordan modreaktioner opstår.

Dermed kan projektet nuancere den gængse forestilling om, at sociale forandringer automatisk bevæger sig i én retning, og i stedet vise, hvordan der kan opstå bølger og modbølger, som gør grønne transformationer i adfærd både svære at opnå og potentielt reversible, forklarer Kristian Roed Nielsen:

"Ligesom handling kan føre til mere handling, kan modstand og skepsis også sprede sig. Det sidste gør sig særligt gældende, når grøn adfærd hænger sammen med værdier og identitet.”

Ifølge forskeren handler det således om at skabe et mere realistisk billede af den grønne omstilling, og om at give samfundets aktører et bedre grundlag for at understøtte den.

”På længere sigt kan denne viden hjælpe os med både at forstå, hvordan grøn adfærd bliver selvforstærkende, og hvordan sociale reaktioner kan bremse eller vende udviklingen," forklarer Kristian Roed Nielsen.

Sammen med postdoc Alice Pizzo vil han blandt andet analysere data fra digitale platforme, hvor tusindvis af mennesker investerer i både bæredygtige og ikke-bæredygtige projekter, og kombinere det med eksperimenter og spørgeskemaer.

”Ved at sammenkoble disse metoder bliver det muligt at forstå, hvordan social smitte faktisk fungerer i praksis, hvem der reagerer hvornår, og hvor grænsen går for, hvornår små ændringer udvikler sig til eksplosive, selvforstærkende adfærdsændringer. Denne viden kan hjælpe os med at belyse, hvad der sætter gang i grøn adfærd og hvad der stopper den,” lyder det fra Kristian Roed Nielsen.

Grøn forskning på tværs af fagområder

Bevillingen til ’(Un)sustainable Tipping Points’ er en del af Danmarks Frie Forskningsfonds tema ’Grøn forskning’, hvor i alt 145 millioner kroner er uddelt til 21 forskningsprojekter på tværs af fagområder.

Formålet er at skabe ny viden, der kan skubbe til den grønne omstilling – fra økolandsbyer og klimaskove til demokratiets rolle i håndteringen af klimaforandringer.

Ifølge fondens forperson, professor Jan O. Jeppesen fra Syddansk Universitet, er projekterne præget af både faglig bredde og samfundsmæssig relevans:

”Projekterne spænder vidt, men fælles for dem er deres forsøg på at løse nogle af de komplekse problemstillinger, den grønne omstilling stiller os overfor.”

Læs mere i pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond