CBS-pro­fes­sor mod­ta­ger stor Carls­berg-be­vil­ling til forsk­nings­pro­jekt om er­hverv­se­li­ter og kor­rup­tion

Hvorfor bliver nogle erhvervsledere korrupte i jagten på indflydelse og profit, mens andre holder fast i integritet og åbenhed?

Det er det centrale spørgsmål i et nyt, femårigt forskningsprojekt ledet af professor Mogens Kamp Justesen fra CBS’ Institut for international Økonomi, Politik og Business.

Projektet har netop modtaget en Semper Ardens Accomplish-bevilling fra Carlsbergfondet på knap 13 millioner kroner.

“Det er en enorm anerkendelse og en stor mulighed. Bevillingen gør det muligt at bygge et forskningsprogram op i en skala og dybde, som ellers ikke ville være mulig. For mig personligt og for det forskningsmiljø, jeg er en del af, er det en kæmpe katalysator.”

Korruption er et globalt problem med enorme konsekvenser

Korruption er et enormt samfundsproblem.

World Economic Forum estimerer, at korruption koster op mod fem procent af verdens samlede BNP hvert år, og i mange lande udfordrer den både økonomisk udvikling og borgernes tillid til demokratiet.

”Korruption er et kæmpe problem globalt. Og det er i sagens natur svært at estimere omfanget, fordi vi ikke hører om det, når det lykkes for bagmændene,” siger Mogens Kamp Justesen. 

De sager, vi hører om, er ofte små bestikkelsessager, mens den mest omfattende korruption foregår i lukkede rum mellem topembedsmænd, politikere og erhvervsledere. Her gælder det store summer, der skal sikre kontrakter og indflydelse på regulering og politik.

På trods af problemets omfang ved forskningen overraskende lidt om, hvad der driver erhvervseliters adfærd: hvorfor nogle aktører vælger at udnytte systemet, mens andre aktivt arbejder for mere transparens og regulering.

Læs mere om bevillingen hos Carlsbergfondet.

Et unikt datagrundlag på tværs af otte demokratier

Bevillingen gør det muligt at gennemføre et projekt i international skala. Forskningen udføres i otte demokratier på tværs af Europa, Nord- og Sydamerika, Afrika og Asien - herunder Danmark, Ungarn, USA, Brasilien, Sydafrika, Kenya, Malaysia og Filippinerne.

Det giver forskergruppen mulighed for at undersøge, hvordan erhvervsledere navigerer i systemer, hvor risikoen for at blive opdaget, og konsekvenserne varierer betydeligt.

“Det giver os mulighed for at undersøge korruption dér, hvor den har størst betydning for både markeder og politiske beslutninger. Vi får tid og dataadgang til at gå i dybden i en grad, som er helt afgørende for at forstå så komplekst et fænomen.” 

Tre spor: netværk, eksperimenter og virtual reality

Projektet består af tre sammenhængende dele:

1. Kortlægning af elitenetværk
   Forskergruppen starter med at beskrive relationerne mellem politikere og erhvervsledere på tværs af sektorer. Det giver et første billede af, hvor korruption typisk opstår, og hvilke brancher der er særligt udsatte.
2. Spørgeskemaer og adfærds­eksperimenter
   Her bruges både surveys og indirekte eksperimentelle teknikker til at måle, hvordan erhvervsledere orienterer sig, når de står overfor valg mellem integritet, smuthuller eller direkte korruption.
3. Simulerede bestyrelseslokaler i virtual reality
   Projektets mest innovative del udvikler avancerede VR-scenarier, der simulerer lukkede beslutningsrum, hvor store økonomiske interesser er på spil.
   Her kan forskerne bl.a. måle reaktionsmønstre, øjenbevægelser og strategiske overvejelser.

“VR giver os en unik mulighed for at komme så tæt på virkelige beslutningsprocesser som muligt – uden at være til stede i de rigtige bestyrelseslokaler.” 

Demokratiske konsekvenser

Korruption bliver særligt problematisk, når den udvikler sig til state capture, hvor private særinteresser påvirker eller direkte former regulering og lovgivning uden om de demokratiske processer.

Her mister vælgerne muligheden for at holde beslutningstagere til ansvar, og politik kommer til at handle om, hvem der har flest ressourcer fremfor repræsentation.

“Når erhvervsfolk kan købe sig til indflydelse uden om de demokratiske spilleregler, udfordrer det et af vores mest grundlæggende principper: at politiske beslutninger skal laves for fællesskabets bedste – ikke særlige interesser.” 

Fra grundforskning til konkrete værktøjer

Projektet vil munde ud i både akademiske publikationer og konkrete policyrapporter i dialog med danske og internationale myndigheder samt store virksomheder.

Målet er at udvikle antikorruptionsværktøjer, der gør det lettere for organisationer at navigere i gråzoner, identificere risici og forstå, hvordan incitamenter og strukturer påvirker ledelsesbeslutninger.

“Ambitionen er at tage den grundlæggende forskning og omsætte den til værktøjer, der kan bruges i praksis – både i erhvervslivet og i den offentlige sektor.”