Nyt stu­die: Sel­ska­be­li­ge men­ne­sker spi­ser mere kød

Hvad får os til at spise kød? Og har vi gris på gaflen i bestemte situationer – men ikke i andre? 

Det spørgsmål satte et internationalt forskerhold, som involverer gæsteprofessor Wencke Gwozdz fra CBS, sig for at besvare. De ville undersøge de små afgørende beslutninger, vi træffer omkring mad, når vi får en indkøbskurv eller en kniv og gaffel i hænderne. 

Forskerne bad 230 deltagere registrere alt, hvad de spiste. Og 2.461 måltider senere tegnede der sig et overraskende svar. Vores kødforbrug er nemlig ikke styret af vores præferencer, værdier eller demografi. Vores valg afhænger derimod af de rammer, måltidet indgår i.

Deltagerne i undersøgelsen spiste således signifikant mere kød, når de var sammen med andre. Derudover var de også mere tilbøjelige til at stange frikadeller og fileter på tallerken, når de var rigtig sultne.

Sammenkomster øger kødforbruget

”Resultatet viser, at det først og fremmest er den sociale situation, vi befinder os i under måltidet, der afgør, om vi spiser kød. Og det kom nok lidt bag på os,” fortæller Wencke Gwozdz.

Spiser du alene, stiger sandsynligheden således for, at det er ruccola, rodfrugter og ris, der fylder din tallerken. Mens det snarere er bøf, bolognese eller biksemad, når I er flere ved bordet.

Ifølge den tyskfødte professor tyder teamets forskning på, at det fortsat ligger dybt i vores kultur, at kød fungerer som det trygge og forventelige valg, når vi spiser sammen. Mens måltider uden kød derimod kan kræve mere forklaring.

”Det sociale aspekt er interessant, fordi vores resultater viste, at det betød noget på to måder. For det første havde deltagerne en øget tendens til at spise kød, når de var sammen med andre. Men derudover havde de personer, der spiste mange måltider i selskab med andre, generelt også et højere kødforbrug. Det sociale påvirker altså både på kort og lang bane”, påpeger Wencke Gwozdz.

Fremtidige kampagner bør ændre fokus

Et andet opsigtsvækkende resultat i undersøgelsen er, at klassiske baggrundsfaktorer som alder, køn, indkomst og husstandsstørrelse ikke har nogen målbar betydning for, hvor ofte vi spiser kød.

”Det udfordrer vores klassiske forståelse af forbrugeradfærd. Måske er segmentering baseret på demografi ikke den rigtige vej at gå, når det gælder madvaner”, siger Wencke Gwozdz.

I stedet peger hun og kollegerne på, at fremtidige kampagner bør rettes mod den konkrete situation, måltidet indtages i. Ikke mod den enkelte forbruger.

Hvis det med andre ord er situationsbestemte faktorer, der styrer vores kødforbrug, er det næppe tilstrækkeligt at kommunikere rationelle budskaber om generelle klima- eller sundhedsråd. 

Ny teknologi kan forfine svar

Wencke Gwozdz understreger, at hun og teamet har en vision om at foretage yderligere målinger for at skabe mere viden om vores madvaner.

” Som forbrugere er vi ofte mere inkonsekvente, end vi selv tror. Vi foretager en masse ubevidste valg. Og selv, når vi godt ved, hvad der har ført til vores handlinger, glemmer vi dem ofte hurtigt igen. Derfor skal vi som forskere være meget tætte på forbrugerne for at få pålidelige data”, siger Wencke Gwozdz.

I det konkrete forskningsprojekt førte deltagerne dagbog tre gange om dagen. Men i kommende undersøgelser håber gæsteprofessoren at kunne anvende GPS, censorer og andet teknologi, der kan installeres på deltagernes mobiltelefoner.

”Vi er meget tæt på at have teknologi, der kan registrere bevægelser så nuanceret, at de kan fortælle os, hvis en deltager spiser. På den måde vil vi kunne kontakte vedkommende i selve situationen og måske blive endnu klogere på deres valg”, fortæller hun.