HA almen erhvervsøkonomi
Erhvervsretorik i Ledelse, Strategi og Organisation
About the course
Course content
Erhvervsretorik giver professionel kompetence i virksomhedskommunikation:
Faget Erhvervsretorik skal give hver enkelt deltager kompetence til på professionelt niveau at skrive og holde en tale inden for alle former for virksomhedskommunikation så som forhandling, ledelse, strategi, salg, marketing, branding, personaleledelse og organisation.
Erhvervsretorik skaber virksomhedens identitet:
Erhvervsretorik er helt afgørende i alle former for virksomhedskommunikation. Virksomheden er sociologisk set en organisme, som opretholdes gennem kommunikation. Erhvervsretorikken skaber virksomheden ned i den mindste rutinemæssige form for kommunikation. Erhvervsretorikken former virksomhedens brand. Den stærke retoriske formulering virker overbevisende og troværdig. Den kraftige tale skaber tillid og kan ændre en virksomheds fremtid.
Erhvervsretorik som strategisk kommunikation i virksomheden:
Erhvervsretorik handler om den strategiske brug af talen med henblik på at fremme et bestemt budskab og opnå et bestemt mål.
Talen er det vigtigste redskab for ledere og alle andre deltagere i private og offentlige organisationer.
Organisationer er først og fremmest mundtlige kulturer - selv om vi alle lider under dynger af mails og rapporter. Al afgørende kommunikation og ledelse foregår først og fremmest igennem talen.
Når en virksomhedsleder skal fremlægge nye og bedre resultater, kræves der én form for argumentation, sprogbrug og stemmeføring. Når der skal tales om svære valg i organisation eller i forhold til medarbejderne, kræves der andre argumenter, ord og fremtoning.
Lederen skal vide, hvordan man taler for at kunne sige det, som han eller hun konkret ønsker at få frem. Det kræver kendskab til forholdet mellem den givne situation og de retoriske virkemidler.
Erhvervsretorik kan læres:
Erhvervsretorik er noget, man kan lære. I USA er Erhvervsretorik en obligatorisk del af enhver businessuddannelse. Sådan er det ikke i DK. Erhvervsretorik er et forsøg på at afhjælpe denne mangel.
Erhvervsretorik er praktisk relevant:
Det er et mål for Erhvervsretorik at integrere teori og praksis, således at faget kan være praktisk relevant for alle deltagere. Erhvervsretorik skal give deltagerne en teoretisk indsigt i sprogets afgørende betydning og funktion i organisationer. Erhvervsretorik skal igennem taleøvelser fremme deltagernes praktiske brug af sproget i tale, samtale, forhandling og strategisk handlen.
Erhvervsretorikkens teori:
Den teoretiske del af Erhvervsretorik består i en indføring i den retoriske tradition fra antikken til vor tid. Erhvervsretorikken sættes ind i en bredere filosofisk, politisk, kommunikativ og samfundsmæssig kontekst. I denne sammenhæng vil der blive vist eksempler på storslået retorik. Dernæst vil der være en indføring i konkrete teorier om, hvordan man former sin tale til bestemte lejligheder med henblik på at opnå bestemte mål.
Erhvervsretorikkens praksis:
Den praktiske del af Erhvervsretorik består i, at deltagerne skal skrive kortfattede taler og forhandlingsoplæg, som skal fremføres ved timerne med en efterfølgende diskussion. Den specifikke udformning af disse taler og forhandlingsoplæg skal tage udgangspunkt i konkrete udfordringer for ledere i virksomheder og organisationer. Hermed skal deltagernes kompetence som kommende ledere og deltagere i private virksomheder og offentlige organisationer styrkes.
See course description in course catalogue
What you will learn
Den studerende skal ved afslutningen af faget:
- Kunne redegøre for Erhvervsretorikkens teori og metode.
- Kunne analysere en tale.
- Kunne researche en tale.
- Kunne skrive en synopsis til en tale.
- Kunne skrive en tale.
- Kunne fremføre en tale.
Course prerequisites
Der er ikke specielle forudsætninger for at deltage.Facts
- Skriftlig opgave og mundtlig eksamen på campus
Individual exam, efterår
- 7-trins skala