Når virk­som­he­der ta­ger ro­bot­ter i brug, vok­ser de ofte og an­sæt­ter fle­re

Når robotter rykker ind på fabriksgulvet, er det let at forestille sig færre mennesker og mere produktion, der bliver trukket hjem fra udlandet.

Men sådan ser virkeligheden ikke nødvendigvis ud.

Et nyt studie fra Copenhagen Business School viser, at danske virksomheder, der tager industrirobotter i brug, ikke bare automatiserer mere. De bliver også oftere større, mere produktive og mere aktive internationalt. 

Studiet bygger på danske register- og tolddata fra 1995 til 2022 og finder, at robotadoption hænger sammen med både større sandsynlighed for offshoring og højere offshoring-intensitet – det vil sige, at virksomhederne i højere grad rykker arbejdsopgaver og produktion til udlandet.

“Det mest centrale fund er, at vi ikke ser, at robotadopterende virksomheder bare skærer ned på medarbejdere. Tværtimod hænger robotadoption i vores data sammen med, at virksomhederne vokser, får højere salg og ansætter flere,” siger Katja Mann, der er lektor ved Økonomisk Institut på CBS og medforfatter på studiet.

Robotter erstatter ikke globalisering

Et af de mest opsigtsvækkende resultater i studiet er, at robotter ikke ser ud til at gøre virksomheder mindre afhængige af udlandet. Tværtimod. 

Det er bemærkelsesværdigt, fordi man ofte hører det modsatte argument: at automatisering vil gøre det billigere at producere tættere på hjemmemarkedet og dermed mindske behovet for at lægge aktiviteter i udlandet. Men forskerne finder det modsatte mønster.

“Vi havde egentlig forestillet os, at mere automatisering måske ville føre til mindre offshoring eller mere hjemtagning af produktion. Men vi finder det modsatte. Virksomhederne ser ud til at få flere forbindelser til udlandet. Så robotter ser ikke ud til at erstatte globalisering - de kan tværtimod gå hånd i hånd med den,” siger Katja Mann. 

Forskerne finder samtidig, at robotadoption hænger sammen med vækst i virksomhedernes skala og produktivitet.

Ikke færre hænder – men en anden type arbejde

Det betyder ikke, at robotter altid er gode nyheder for alle.

Robotter er særligt velegnede til rutineprægede og gentagne opgaver. Derfor ændrer de også, hvilke medarbejdere virksomhederne har brug for. 

“Robotter er især gode til rutineprægede og gentagne opgaver, og derfor ser vi, at efterspørgslen forskyder sig væk fra nogle mere rutineprægede, lavere kvalificerede job og over mod mere ikke-rutineprægede og mere specialiserede funktioner. Det peger på, at gevinsterne ikke er jævnt fordelt,” siger Katja Mann. 

Det er en vigtig samfundspointe. For spørgsmålet er ikke kun, om der forsvinder job samlet set, men også hvilke job der bliver færre af, hvem der får gavn af udviklingen, og hvem der risikerer at blive presset.

Hvis automatisering især belønner virksomheder, der kan opgradere, omstille og tiltrække nye kompetencer, bliver efteruddannelse og omskoling også en vigtig del af svaret.

Katja Mann peger da også på, at robotadoption ofte er en del af en større reorganisering, hvor virksomheder både kan ansætte nye medarbejdere, afskedige nogle og omskole andre. 

Robotter hænger også sammen med nye produkter

Studiet peger samtidig på, at robotter ikke bare bruges til at lave det samme hurtigere eller billigere. 

I stedet finder forskerne, at sammenhængen mellem robotter og offshoring i høj grad drives af udvikling af nye produkter og udvidelse til nye markeder. 

“Det overraskede os faktisk, at virksomhederne offshore’r mere og ikke mindre, når de tager robotter i brug. Det tyder på, at robotter ikke bare handler om at effektivisere det, man allerede gør, men også hænger sammen med, at virksomhederne udvikler nye produkter og organiserer produktionen på nye måder,” siger Katja Mann.

Pointen er altså ikke kun, at en robot kan overtage en konkret arbejdsopgave. Robotter kan også indgå i en bredere forretningsmæssig omstilling, hvor virksomheder både skalerer, omorganiserer og udvider internationalt.

Mest udbredt i industrien

Studiet fokuserer på industrielle robotter, og det er fortsat især fremstillingsindustrien, der er i centrum. 

Data dækker alle private brancher i Danmark, men robotadoption er særligt knyttet til produktionsmiljøer.

Katja Mann peger på industri, møbler, plast og metalprodukter som typiske områder, hvor robotter fylder meget. 

Servicesektoren automatiserer også mere end tidligere, men tyngden ligger stadig i de dele af økonomien, hvor opgaverne er standardiserede og gentages mange gange. 

Et vigtigt forbehold

Forskerne understreger samtidig, at resultaterne ikke skal læses som det sidste ord om årsag og virkning. 

Snarere viser studiet, at robotadoption hænger sammen med en samlet pakke af virksomhedsændringer, som igen er stærkt korreleret med offshoring. Men de kan ikke endeligt afgøre præcis, hvad der driver hvad.

“Den vigtigste begrænsning er, at vi ikke kan være hundrede procent sikre på kausaliteten. Vi gør meget for at komme tættere på den, så det er ikke bare en simpel korrelation, men vi har ikke et naturligt eksperiment,” siger Katja Mann. 

Det ændrer ikke ved hovedpointen. Men det er en vigtig præcisering i en debat, hvor både teknologioptimister og teknologipessimister ofte har en tendens til at gøre robotter til en enkel forklaring på meget komplekse udviklinger.

Mere end en historie om jobtab

Samlet set peger studiet på, at den gængse fortælling om robotter som en direkte trussel mod beskæftigelsen er for grov.

Robotter kan overtage rutineprægede opgaver. Og nogle medarbejdergrupper kan blive pressede. 

Men på virksomhedsniveau ser automatisering samtidig ud til at hænge sammen med vækst, flere ansatte, nye produkter og stærkere internationale forbindelser. 

Hvis robotter både kan løfte produktiviteten og skrue op for globaliseringen, så handler den politiske og økonomiske udfordring ikke kun om, hvor mange job der findes, men om hvilke kompetencer arbejdsmarkedet får brug for, og hvordan gevinsterne bliver fordelt.

”Fortællingen om, at robotter automatisk dræber job, er for simpel,” afslutter Katja Mann.