CBS-for­sker: “Kli­ma­de­bat­ten er låst i en falsk kamp om vækst”

Skal vi redde klimaet ved at investere massivt i grøn teknologi og skabe ny vækst?
Eller kræver det, at vi forbruger mindre, producerer mindre – og accepterer lavere økonomisk vækst?

Sådan bliver klimadebatten ofte stillet op. Men ifølge et nyt studie fra Copenhagen Business School er selve spørgsmålet forkert – og risikerer at stå i vejen for de løsninger, der faktisk kan bringe os videre.

”Vi diskuterer, som om vi skal vælge mellem to klare lejre. Men i virkeligheden dækker begreberne over en lang række forskellige politiske projekter,” siger Jacob Hasselbalch, lektor på CBS og medforfatter til studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecological Economics sammen med Mathias Larsen fra LSE Grantham Institute.

To etiketter, mange forskellige visioner

I den internationale debat bliver ’grøn vækst’ og ’degrowth’ (nulvækst) ofte fremstillet som hinandens modsætninger.

Grøn vækst forbindes typisk med teknologiske løsninger, markedsmekanismer og private investeringer. Men begrebet bruges også om stærk statslig styring, aktiv industripolitik og store offentlige investeringer – som vi for eksempel ser i EU’s grønne industriplaner.

Omvendt spænder degrowth fra lokale fællesskaber og kortere arbejdstid til mere vidtgående visioner om planlagte, højteknologiske økonomier.

”Når så forskellige idéer samles under to modsatrettede overskrifter, bliver debatten unødigt forsimplet,” siger Jacob Hasselbalch.

Ifølge forskerne fungerer de to begreber som brede paraplyer. Problemet opstår, når de reduceres til et enten-eller.

Polarisering skubber de konkrete løsninger i baggrunden

Forskerne kalder modsætningen mellem grøn vækst og degrowth for falsk. Ikke fordi der ikke er reelle uenigheder – men fordi frontlinjen skjuler, at der også er overlap og fælles interesser.

Konsekvensen kan være politisk handlingslammelse.

I stedet for at spørge, om vækst i sig selv er god eller dårlig, foreslår han et andet spørgsmål:

”Hvordan skaber vi nye, brede politiske koalitioner der kan sætte fart i omstillingen?”

Både grøn vækst og nulvækst ønsker mere vedvarende energi, flere energieffektive boliger, mindre afhængighed af fossile brændsler, en grøn industri, og mindre ressourcespild. Vi skal fokusere på de fælles prioriteringer, der i praksis former økonomien.

Også et spørgsmål om sikkerhed og retfærdighed

Ifølge forskerne er diskussionen særlig relevant i en tid, hvor klima, energiforsyning og geopolitik hænger tæt sammen.

”Grøn omstilling handler ikke kun om CO₂. Det handler også om energiuafhængighed og sikkerhed. Når vi investerer i vedvarende energi, reducerer vi samtidig sårbarheden over for geopolitiske konflikter,” siger Jacob Hasselbalch.

Men omstillingen skal opleves som retfærdig, understreger han.

”Hvis den grønne omstilling kun fremstår som et abstrakt klimaprojekt, mister den opbakning. Den skal også forbedre menneskers hverdag – gennem job, lavere energiregninger eller bedre livskvalitet.”

Fra ideologisk kamp til politiske kombinationer

Studiet peger ikke på én rigtig model for fremtidens økonomi. I stedet er budskabet, at klimadebatten bør bevæge sig væk fra det principielle opgør mellem vækst og nulvækst.

Hvis vi fastholder fortællingen om, at vi skal vælge side, risikerer vi at overse de kompromiser og kombinationer, der kan samle brede flertal bag ambitiøs klimapolitik.

”Det handler mindre om at vinde en teoretisk diskussion og mere om at finde de politiske løsninger, der faktisk kan bringe os hurtigt og retfærdigt gennem omstillingen,” siger Jacob Hasselbalch.