Praktikforløb

En lang række CBS-studerende har mulighed for at tage et akademisk praktikforløb, som en del af deres studieretning. Et praktikforløb er med til at lukke kløften mellem virksomheder, studerende og CBS og gør det muligt for den studerende at sammenkoble teori og praksis.

Delelementer af praktikforløbet

Et akademisk praktikforløb skal ikke blot ses som en almindelig ansættelse, men i stedet som en læringsmulighed for den studerende. CBS-studerende har mulighed for at gøre brug af den seneste akademiske forskning, nye metoder eller perspektiver, når de løser opgaver, herunder analysearbejde, udarbejdelse af en ny strategi eller delvist udvikling af nye eller eksisterende produkter. Et akademisk praktikforløb skal godkendes af CBS og afsluttes altid med en eksamen. Længden af praktikforløbet og antallet af timer kan variere afhængig af den studerendes studieretning. Dette skal klargøres med den individuelle praktikant. De akademiske krav, og den specifikke eksamensform, afhænger af den studerendes studieretning. Eksamen er ofte en skriftlig rapport, men flere studieretninger har også en mundtlig eksamen. Virksomheden er ikke en del af eksamensprocessen.

Fordele for din virksomhed

Gennem praktikforløbet får jeres virksomhed en åben, videbegærlig og engageret praktikant fra CBS. Via daglig interaktion med praktikanten, vil din virksomhed være stærkt tilknyttet uddannelses- og forskningsmiljøet på CBS. I får derfor mulighed for at tilegne jer teoretisk og metodisk input og få nye perspektiver på jeres organisation. Yderligere får I også hjælp til at løse specifikke udfordringer eller opgaver. 

Virksomhedens forpligtigelser

Når man er vært for et praktikforløb, kræver det en investering af tid, forpligtigelser, planlægning og forventningsafstemning fra alle parter. Et akademisk praktikforløb er en læringsproces for den studerende, men den studerende bør også inkluderes i organisationens fællesskab og behandles på lige fod med de andre ansatte. Det forventes, at din virksomhed udpeger en kontaktperson, som kan introducere praktikanten til virksomheden samt støtte og hjælpe praktikanten, når der er brug for det. I løbet af praktikforløbet er det muligt, at praktikanten skal tage et kursus på CBS, hvilket kan kræve fleksibilitet i forbindelse med planlægning af arbejdstid.

Næste skridt

Hvis din virksomhed er interesseret i at have en praktikant hos jer, så læs venligst de nedenstående retningslinjer. 

Tips til praktikplanlægning

  • Begynd at planlægge tidligt – seks måneder i forvejen
  • Overvej hvorvidt din virksomhed ville foretrække en bachelor- eller kandidatstuderende, og hvorvidt I sigter efter studerende fra specifikke studieretninger på CBS
    Du kan finde mere information her:
    Bachelor studieretninger
    Kandidat studieretninger
     
  • Overvej arbejdsopgavernes omfang
  • Planlæg ansættelsen efter semesterstrukturen fra slutningen af august til slutningen af december eller slutningen af januar til slutningen af maj. Vær venligst opmærksom på, at nogle studieretninger på CBS har specifikke krav for projektperiodens placering.
  • Det anbefales at give den studerende individuelle opgaver, der kan blive færdiggjort inden for praktikforløbets tidsramme
  • Udpeg venligst en kontaktperson, som kan introducere praktikanten til virksomheden samt støtte og hjælpe praktikanten, når der er brug for det.
  • Overvej om I vil give den studerende en erkendtlighed og/eller refundere nogle udgifter
  • Upload venligst jeres praktikopslag på CBS CareerGate.
     

Uddannelsesstøtte til danske studerende (SU) og erkendtlighed

Den studerende har mulighed for at modtage SU under hele praktikforløbet, men må ikke modtage lønindkomst – også selvom den studerende ikke modtager SU. Som vært kan I give den studerende en mindre erkendtlighed på max. 3483 kr. om måneden. Erkendtligheden skal beskattes og må ikke uddeles som en fast indkomst. Hvorvidt I vil give den studerende denne anerkendelse, er helt op til den pågældende virksomhed. Hvis praktikforløbet finder sted i udlandet, kan det være andre betingelser, som er gældende. 

Fortrolig information og ophavsret

Det anbefales at tydeliggøre den studerendes adgang til virksomhedens fortrolige data. Muligvis ville I også ønske at tydeliggøre, hvis der skulle være nogle begrænsninger i forbindelse med diverse følsomme anliggender, og hvordan de kunne blive rapporteret i den studerendes afsluttende eksamensopgave, herunder om fortrolig information burde blive anonymiseret. Vær venligst opmærksom på, at den studerende har mulighed for at aflevere deres eksamenspapir som fortroligt materiale.
Som regel ejer den studerende ophavsretten til deres eksamensopgave. Hvis projektet ligger inden for værtens kerneområde, vil andre rettigheder dog normalt tilhøre virksomheden. 

Sidst opdateret: CBS Careers // 25/09/2024