Gå til hovedindhold

Pro­jek­t­me­d­ar­bej­der - data, ana­ly­se og kar­ri­e­re­ak­ti­vi­te­ter (bar­selsvi­ka­ri­at)

Department
Project Coordination and Careers
Application deadline

Vil du være med til at understøtte CBS-studerendes overgang fra studie til arbejdsliv? CBS Careers søger en engageret projektmedarbejder til et 1-årigt barselsvikariat med fokus på databaseret udvikling, analyse og planlægning af karriereaktiviteter.

Du bliver en del af et lille, engageret team, der arbejder tæt sammen med både studerende, kollegaer på CBS og eksterne samarbejdspartnere om at udvikle og afvikle relevante karriereaktiviteter.

Om CBS Careers 

CBS Careers er en del af studieadministrationen på Copenhagen Business School. Vi arbejder for at forbedre studerendes karriereparathed gennem seminarer, mindre arrangementer og større events – og med et stigende fokus på databaseret udvikling og evaluering, bl.a. i lyset af den kommende kandidatreform og det nye uddannelseslandskab.

Om stillingen

Som projektmedarbejder får du en alsidig rolle med fokus på analyse, udvikling og afvikling af arrangementer samt løbende driftsopgaver.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at: 

  • Analysere og evaluere karriereaktiviteter og omsætte data til konkrete forbedringsforslag
  • Bidrage til udvikling af nye aktiviteter gennem struktureret problemløsning og datadrevne indsigter
  • Arbejde med struktur, prioritering og opfølgning på data i forbindelse med evalueringer og udviklingsprojekter fx i forbindelse med kandidatreformen og internationale studerende
  • Planlægge og afvikle arrangementer i samarbejde med teamet og andre samarbejdspartnere
  • Bidrage til teamets fælles opgaveløsning gennem ad hoc administrative og driftsopgaver (fx fælles postkasse og bemanding af stand ved fx studiestart)

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er nyuddannet og motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, planlægning og praktisk gennemførelse. Du arbejder struktureret og analytisk, tager ansvar for dine opgaver og trives i et samarbejdsorienteret miljø. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse for og erfaring med databaseret analyse og evalueringsarbejde
  • Har erfaring med planlægning og afvikling af arrangementer
  • Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
  • Har kendskab til universitetsverdenen

Vi ser gerne at du har en kandidatuddannelse fra CBS fx MSc in Economics and Business Administration in General Management and Analytics.

Hvad tilbyder vi?

  • En alsidig og meningsfuld hverdag i et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø  
  • Tæt samarbejde med engagerede kollegaer
  • Fleksible rammer med flextid og mulighed for hjemmearbejde (aftenarbejde kan forekomme)

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er et barselsvikariat på 1 år med start hurtigst muligt (37 timer inkl. frokostpause). Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation, med indplacering afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Områdechef for Project Coordination and Careers, Michala Tomra på tlf. 41852692.

Send din ansøgning via CBS’ elektroniske rekrutteringssystem. Venligst vedlæg:

  • Ansøgning
  • CV
  • Eksamensbeviser

Ansøgningsfrist: 18. maj 2026

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg stillingen", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV. 

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.