Ny forskning: Så meget mister en direktør ved at blive fyret

En fyring koster i gennemsnit en administrerende direktør en lønnedgang på 40 procent i de efterfølgende fem år.

Det er konklusionen på et forskningsprojekt, der for første gang anvender indkomstdata til at registrere, hvordan lønindkomsten og karrieren udvikler sig, efter at en CEO er blevet afskediget fra en børsnoteret virksomhed. Undersøgelsen viser også, at det kun er få af direktørerne, der efterfølgende bliver ansat i tilsvarende stillinger i andre børsnoterede virksomheder.

”Vi kan altså se, at en afskedigelse har konsekvenser. Det er ellers ikke det indtryk, vi får i medierne, og det hænger typisk sammen med, at den fyrede CEO ofte modtager 1-2 års løn i forbindelse med sin aftrædelse, og det kan jo være mange penge. Men kigger vi et par år længere frem, er der tale om ret store personlige tab, siger Kasper Meisner Nielsen. Han er professor i finansiering samt leder af Center for Corporate Governance ved CBS.

'At hvert andet direktørskifte reelt skyldes en fyring, er et ret højt tal.'
Kasper Meisner Nielsen, professor

Hans forskningsprojekt, ’Personal Costs of Executive Turnovers’ er optaget i The Journal of Finance, som er det mest ansete internationale tidsskrift inden for finansiering. I projektet har Kasper Meisner Nielsen systematisk indsamlet oplysninger om alle administrerende direktørskifter i børsnoterede virksomheder i Danmark i en 30-årig periode fra 1990-2021.

Hvert andet skifte skyldes fyring

”Jeg ville finde ud af to ting: Træder bestyrelsen ind og afskediger, når virksomheden ikke klarer sig godt? Og har en fyring rent faktisk så store konsekvenser for direktøren, at den i dagligdagen fungerer som en motivation til at skabe værdi for aktionærerne,” fortæller Kasper Meisner Nielsen og tilføjer:

”Derfor har jeg set på, hvad konsekvenserne er for en direktør i de efterfølgende fem år efter afskedigelsen. Hvor hurtigt kommer den afskedigede direktør i job igen og til hvilken løn? Det er ikke gjort før”, siger CBS-forskeren.

I hans materiale indgår flere end 500 direktørskifter. I cirka halvdelen af tilfældene skyldtes skiftet, at bestyrelsen havde bedt den afgående direktør om at se sig om efter et andet job.

”At hvert andet direktørskifte reelt skyldes en fyring, er et ret højt tal. Noget af forklaringen skyldes finanskrisen. Og noget kan skyldes, at vi i Danmark er forholdsvis ærlige omkring afskedigelserne sammenlignet med for eksempel USA. Men tallene viser også, at bestyrelserne rent faktisk eksekverer, når virksomheden ikke klarer sig godt,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Få direktører gør come back

At en afskediget direktør i gennemsnit taber 40 procent af sin indkomst over de efterfølgende fem år, er ifølge Kasper Meisner Nielsen væsentligt mere end folk i almindelige lønmodtagerjobs. De oplever i gennemsnit en lønnedgang på 5-6 procent over de næste par år.

Det er også kun få direktører, der får et comeback i en anden børsnoteret virksomhed. Og det er færre end hver femte, som opnår samme eller højere løn igen.

”Tilsyneladende medfører en afskedigelse af en CEO, at arbejdsmarkedet revurderer opfattelsen af den pågældendes lederevner, og vedkommende ender med at få tilbudt et job med væsentlig lavere løn. Så det er et stærkt negativt signal for en CEO at blive afskediget” fastslår CBS-forskeren og tilføjer:

”Det fortæller os, at direktører må forventes at stræbe efter at undgå at miste deres job. De har altså et stærkt incitament til at skabe værdi for virksomheden. Til gengæld har de måske også et incitament til at tage mindre risiko, og dermed mindske risikoen for at blive fyret. Det er en hårfin balance”.

Usædvanligt gravearbejde

En af årsagerne til, at løntabet ikke tidligere har været undersøgt, er, at der ikke findes systematiske informationer på direktør-indkomster.

Ganske vist offentliggør de børsnoterede virksomheder lønnen i deres regnskaber. Men når direktøren forlader den børsnoterede virksomhed, forsvinder vedkommende også ud af regnskaberne. For at imødegå dette har Kasper Meisner Nielsen brugt sin forskningsadgang til indkomst og formuedata fra Skat til at følge direktørerne over tid før og efter jobskiftet.

Kasper Meisner Nielsen har også i tidligere forskningsprojekter beskæftiget sig med direktørlønninger, og her konstaterede han blandt andet, at der var en sammenhæng mellem løn og værdi. Dem, der lå højest, var også dem, der skabte mest værdi for aktionærerne.