Nyt CBS-cen­ter skal ka­ste lys over dansk ejer­skabs­mo­del

Erhvervsdrivende fonde vejer tungt i dansk erhvervsliv, først og fremmest som ejere af store virksomheder. De står bag nogle af landets største koncerner, herunder globale selskaber som Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk.

Alligevel er den systematiske viden om, hvordan fondsejerskab påvirker virksomhedernes udvikling og samfundsrolle, fortsat begrænset. Det skal et nyt forskningscenter på CBS nu rette op på.

Center for Erhvervsdrivende Fonde åbner i juni 2026 og skal bedrive forskning i en ejerform, der er udbredt i Danmark, men kun i begrænset grad kendt globalt.

“Der er fortsat et stort internationalt videnshul om denne type ejerskab,” siger CBS-professor Steen Thomsen.

Han har forsket i området i mere end 30 år og bliver akademisk leder af det nye center.

En dansk model uden sidestykke

Den danske fondsmodel vækker ofte undren i udlandet, fortæller Steen Thomsen.

“I mange lande er ejerskab lig med private ejere eller aktionærer. Derfor møder den danske model ofte stor forundring. Når jeg forklarer den, har mange svært ved at forstå, at en fond uden egentlige ejere kan kontrollere store virksomheder,” siger han og tilføjer, at modellen også møder en vis skepsis.

“Der findes en sejlivet myte om, at fondsejede virksomheder er mindre konkurrencedygtige, at de bliver lidt ‘bløde i kanten’, men den antagelse har vi tilbagevist gennem vores forskning,” forklarer Steen Thomsen.

Han peger på coronakrisen som et konkret eksempel.

“Under coronakrisen så vi, at fondsejede virksomheder ofte var mere omstillingsparate end virksomheder med andre ejerformer. De reagerede hurtigere og kunne træffe mere langsigtede beslutninger, fordi de i mindre grad er bundet af kortsigtede afkastkrav fra aktionærer,” siger Steen Thomsen.

Samtidig understreger han, at der fortsat mangler systematisk forskning på en række områder, blandt andet fondenes betydning for resten af erhvervslivet og effekten af deres store uddelinger.

“Vi ved stadig ikke præcist, hvad der får fondsmodellen til at fungere. Det er fortsat lidt af et mysterium. Vi formoder, at langsigtethed spiller en central rolle, men vi mangler at kvantificere, hvordan dette omsættes til konkurrenceevne,” siger Steen Thomsen.

CBS vil løfte forskningen internationalt

Målet rækker langt ud over Danmarks grænser. På sigt skal centret udvikle sig til et internationalt knudepunkt for forskning i fondsejerskab.

Centret forankres på Institut for Regnskab ved CBS, men vil samle forskere på tværs og indgå i internationale samarbejder med både akademiske miljøer og erhvervslivet.

For CBS’ rektor, Peter Møllgaard, er den udbredte fondsmodel i Danmark både en styrkeposition og et ansvar:

“Vi har en dansk model, som resten af verden følger med stor interesse. Jeg opfatter den model som som en grundsten i dansk konkurrenceevne. Derfor har vi også et ansvar for at levere solid forskning, der kan kvalificere debatten.”

Han fremhæver samtidig behovet for en kritisk og konstruktiv dialog med erhvervslivet:

“Vi skal ikke kun forstå fondene, men også udfordre dem. Det kræver et solidt fagligt miljø, der både kan samarbejde med og stille kritiske spørgsmål til praksis.”

Også fondene selv hilser initiativet velkomment.

“Der er mange holdninger til fondsejede virksomheder og ejerformen, men alt for lidt viden,” siger Peter Haahr, administrerende direktør i Leo Fondet.

“Vi har brug for forskning, der går fondsmodellen efter i sømmene og videnskabeligt dokumenterer både styrker og svagheder. Ellers risikerer vi, at debatten bliver drevet af myter frem for fakta.”

Han peger på, at netop mere viden er afgørende for fondsmodellens videre udvikling – også uden for Danmark:

“Hvis fondsejerskab og den danske fondsmodel skal stå stærkt, og også inspirere internationalt, kræver det, at vi kan gøre det tydeligt, hvordan den virker og skaber værdi. Her spiller forskningen en nøglerolle.”

Centeret lanceres ved et arrangement på CBS den 2. juni.