Seminar om Deleøkonomiske Formidlingsplatforme

CBS LAW Seminar: deleøkonomitjenester og kontrakt- og forbrugerretten 26. November, 2019, kl. 14:00-16:00 - Solbjerg Plads, SPs03 Novo Nordisk Aud. Seminaret er gratis og åbent for enhver.

 

z
Tirsdag, 26 november, 2019 - 14:00 to 16:00

CBS LAW Seminar: deleøkonomitjenester og kontrakt- og forbrugerretten

 

Deleøkonomitjenester som Uber, AirBnb, Gomore og Trendsales har de seneste år for alvor gjort sin entré i den moderne platformsøkonomi og vendt op og ned på traditionelle markedsforhold og hidtil eksisterende forretningsmodeller, hvad enten det drejer sig om samkørsel, privat overnatning, tøjbytte eller noget helt fjerde. Meningerne om de samfundsmæssige gevinster af deleøkonomitjenester er delte, men sikkert er det, at de rejser en lang række juridiske spørgsmål, hvoraf mange er uafklarede, idet lovgivningen også på dette dynamiske område halter efter den digitale udvikling. På dette CBS LAW seminar sætter vi fokus på to aktuelle problemstillinger knyttet til deleøkonomitjenester: for det første platformudbyderens kontraktuelle ansvar for brugernes misligholdelse, og for det andet forbrugerbeskyttelsen, når forbrugere benytter sig af deleøkonomitjenester. Desuden vil en af de aktive deleøkonomitjenester herhjemme, Hilfr, give et bud på de forretningsmodeller, der er bæredygtige i den moderne platformsøkonomi.

Seminaret er gratis og åbent for enhver. Det finder sted på CBS Solbjerg Plads 3, Auditorium 03, 2000 Frederiksberg. Der er meget begrænsede parkeringsmuligheder, men alle metro-linjer holder på Frederiksberg Metro Station, der støder op til Solbjerg Plads. 

Program:
14.00: Velkomst v/ professor, ph.d., Kim Østergaard, og professor, ph.d., Søren Sandfeld Jakobsen, begge CBS LAW
14.05: Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen: Deleøkonomitjenester og den forbrugerretlige beskyttelse (oplægsholder følger)
14.35: Kim Østergaard og Søren Sandfeld Jakobsen: Centrale obligationsretlige problemstillinger ved deleøkonomitjenester – og et blik ud i fremtidens regulering
15.05: Kaffepause
15.20: Steffen Mortensen, Hilfr: Socialt bæredygtig platformsøkonomi
15.50: Opsamling og afrunding
16.00: Netværk og vin/snack

Tilmelding: Senest 18. november til seminar.jur@cbs.dk
Dato: 26. november 2019, kl. 14.00-16.00
Sted: Solbjerg Plads, SPs03 Novo Nordisk Aud., 2000 Frederiksberg

 

Sidst opdateret: CBS LAW // 01/11/2019