CBS Bibliotek i 1960'erne

I jubilæumsåret kigger vi tilbage på de 100 år, der er gået siden oprettelsen af CBS Bibliotek. Vi er kommet til 1960'erne.

29/06/2022

Flere ansatte og ny overbibliotekar - men en gammel kending

I årsberetninger fra starten af 1960'erne, der langsomt skifter karakter, kan man læse, at der på biblioteket gradvis kommer flere ansatte og nu nævnes de med stilling og navn. Der ansættes studentermedhjælpere og bibliotekaraspiranter. Det nævnes også, hvis bibliotekets ansatte har været til konferencer, møder og lignende.

Der etableres i denne periode samarbejder med udenlandske biblioteker. F.eks. bliver overbibliotekar Knud Larsen knyttet til biblioteket på London School of Economic and Political Science for at gennemgå dets skandinaviske økonomiske litteratur og for at foreslå nye indkøb. Bibliotekar Per Boesen besøger Handelshögskolans Bibliotek i Stockholm for at se, hvordan de har organiseret sig. Måske var turen til Stockholm inspiration for i 1962, går Knud Larsen efter 40 år på posten af, og Per Boesen overtager stillingen som leder af biblioteket. Boesen havde allerede været på biblioteket i mange år og var samtidig også lektor.

Vores første overbibliotekar var pioner!

Men lad os lige kort vende tilbage til Knud Larsen og den enorme betydning, han har haft ikke blot for Handelshøjskolens Bibliotek men for hele biblioteksvæsenet både nationalt og internationalt.
Boesen fortæller i forbindelse med, at Knud Larsen går på pension, at han startede på Købmandsskolens Bibliotek, og at han var nødt til at undervise i dansk for at få det til at løbe rundt. Han var meget interesseret i handelsvidenskab og var med til at bygge Handelshøjskolen op.

For en moderne højere læreanstalt er et bibliotek en livsbetingelse…

For en moderne højere læreanstalt er et bibliotek en livsbetingelse og som en naturlig følge af, at Handelshøjskolen voksede ud af Købmandsskolen, så måtte Handelshøjskolens Bibliotek også vokse ud af Købmandsskolens bibliotek. Det skete i 1922 under Knud Larsens ledelse og det startede med 30-40 bind om handelsvidenskab og nationaløkonomi. Dernæst fortsatte han med at bygge biblioteker: Reklamebiblioteket (1929 – det blev flettet sammen med Handelshøjskolens Bibliotek), Norsk Handelshøjskoles Bibliotek (1936), Unesco Bibliotek (1948), og var udlånt til flere internationale projekter. Han sluttede sit virke som lektor på Danmarks Biblioteksskole og var således også med til at opbygge den.

Åbne hylder og EDB vinder frem

I 1965 anbringes alle bøger på åbne hylder, så de studerende selv kan finde bøgerne på hylden eller ”græsse” efter interessante bøger. Samtidig indføres der EDB-fremstillede kataloger over bøgerne på de åbne hylder. Da man nu skal bruge pladsen i læsesalen til bøger, flyttes læsesalen til et lokale med samme kapacitet. Der er også god brug for plads til bøgerne, da reklamebiblioteket flettes ind i samlingerne.

Biblioteket har allerede i 63/64 været i gang med at se på, hvordan EDB kan indføres. Man samarbejder med I/S Datacentralen og modtager bevillinger fra Undervisningsministeriet til forsøg med EDB. I første omgang skal der fremstilles et alfabetisk-systematisk katalog ved hjælp at EDB. Forsøgene er 1964 langt fremme og ”der vil i nær fremtid udkomme en periodika katalog fremstillet ved hjælp af EDB”. Biblioteket deler endvidere sin viden om forsøgene med EDB i 1964 i Bibliotekssammenslutningen for videnskabelige og faglige biblioteker. Biblioteket var pioner på området og var det forskningsbibliotek, der først importerede et amerikansk hulkortbaseret katalogsystem fra det amerikanske forsvar, og i samarbejde med DTB (nu DTU Bibliotek) lagde grunden til EDB-baserede katalogsystemer i de danske forskningsbiblioteker. Tidligere havde vi et kortkartotek, som var vores ”lagerfortegnelse”, og i kartoteket kunne man søge efter relevante bøger. De var opstillet i kartoteket efter emne, eller forfatter og havde angivet placering, så de kunne hentes på hylden.

Ugentlige lister over nyanskaffet litteratur og kopierede indholdsfortegnelser

I foråret 1962 begynder biblioteket at udarbejde en ugentlig alfabetisk ordnet liste over nyanskaffet litteratur og den kan lærerne på Handelshøjskolen se i biblioteket. Desværre har vi ikke bevaret disse lister. Men i årsberetninger kan vi se, hvad handelshøjskolens professorer udgav på den tid og som man også kunne låne på biblioteket; f.eks.:

Biblioteket forsyner også institutterne med kopier af indholdsfortegnelser fra 130 udenlandske tidsskrifter - i årsberetningen kaldes det ”Xeroxfremstillet” information. Det må have været en tidskrævende opgave at holde styr på det. I dag kan man på et splitsekund slå et tidsskrift op og se det nyeste indhold. Brug Find tidsskrifter.

Bogbestanden stiger også i dette årti og man kan nu i årsberetningerne finde tabeller om tilvækst, altså nye materialer og tidsskrifter. I tidligere beretninger er det beskrevet som ren tekst. Det er nu meget mere overskueligt. Se eksempel fra årsberetningen i 1967/68:

Figur hvor man kan se tilvækst for årene 66-68

Sprogbibliotek på Howitzvej

Siden 1940 har der været et sproglaboratorium på Handelshøjskolen og også et sprogkartotek i et undervisningslokale. Med nedlæggelsen af det Ibero-Amerikanske institut, anbringes håndbogssamlingen derfra og sprogkartoteket i en Sproglig læsesal ved siden af biblioteket. Som vi nævnte i vores artikel om 1950’erne, er det blandt andet her Andreas Blinkenberg og Poul Høybye arbejder med den store Fransk-Danske Ordbog.

I 1965 flytter det sproglige håndbogsbibliotek med sprogstudierne til Howitzvej og kaldes nu Sprogbiblioteket. Sprogbibliotekets bestand udvides og der planlægges yderligere indkøb i forbindelse med oprettelse af videregående sprogstudier. Nye bøger anskaffes efter forslag fra institutforstanderen og et stående bogudvalg for hvert sprog.

En 100-årig legende og trofast låner på biblioteket

Forstanderen for Sproginstituttet og den, som fra start var ansvarlig for nye indkøb til Sprogbiblioteket, var Jens Rasmussen, der i 1965 blev udnævnt til Professor i fransk og senere den første dekan på det nyoprettede Erhvervssproglige Fakultet.

Og mangen en franskstuderende er gennem tiden blevet undervist af eller efter Rasmussens franske grammatik (som han udgav med Lilian Stage). Jens Rasmussen var en flittig bruger af biblioteket og blev ved med at komme på biblioteket i mange år efter han var gået på pension for at låne franske tidsskrifter. Selv da Sprogbiblioteket blev slået sammen med Økonomisk Bibliotek og flyttede til Solbjerg Plads, og han i mellemtiden var næsten 100 og dårligt gående, kunne man af og til møde ham i skranken på Solbjerg Plads. I CBS’ jubilæumsfilm, kan man blandt andre høre Jens Rasmussen fortælle om tidligere tider på CBS.

Billede af JR og hans grammatikbog

 

Følgende kilder er benyttet til denne artikel 

  • Årsberetninger fra Handelshøjskolen. (1960-1969) Find dem i Libsearch 
  • Jacobsen, K., & Ravn Sørensen, A. (2017). CBS gennem 100 år. (1. udgave. 1. oplag.). Historika. Find den i Libsearch
  • Boesen, P. (1962). Overbibliotekar Knud Larsen tager afsked med Handelshøjskolens Bibliotek. Bogens Verden, 1962, nr. 44, s. 188-90,
  • Kolding Nielsen, E. og Mark, N. (2005). En revolutionshistorie i overblik i Kolding Nielsen, Nielsen, N. C., Bille Larsen, S., & Bak, S. L. (2005). Kommunikation erstatter transport:  den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker 1980-2005: festskrift til Karl Krarup. Museum Tusculanums Forlag. Find den i Libsearch
  • CBS’ 100 års jubilæumsfilm Se den her
  • CBS' 100-års timeline 100.cbs.dk  
     

Læs også om

CBS Bibliotek bliver 100 år (om opstart og 20'erne)  
CBS Bibliotek i 1930'erne 
CBS Bibliotek i 1940'erne
CBS Bibliotek i 1950’erne

Kom og hør om CBS forskning gennem 100 år

CBS Library Anniversary talks

 

Sidst opdateret: CBS Library // 29/06/2022