CBS Bibliotek i 1940'erne

Første halvdel af 1940'erne var præget af 2. Verdeskrig. Det har uden tvivl også kunnet mærkes på Handelshøjskolens Bibliotek. Rygtet siger, at bibliotekar Per Boesen skjulte flygtninge på biblioteket. Vi ved ikke, om det er sandt. Men sandt er det, at Boesen kone Gerda Helms var sekretær for Frode Jakobsen, der var leder af modstandsbevægelsen i Danmark. Ud over sekretærfunktion, hjalp hun Frihedsrådet med at fine sikre mødesteder. Man kan læse mere om Gerda i Modstandsdatabasen (se nedenfor) og i Frode Jakobsen bog I Danmarks frihedsråd, bind 2. Og hvem ved, måske har der været gemt modstandsfolk på biblioteket.

Antal besøgende og brugen af biblioteket stiger støt

I årsberetninger fra 1940'erne findes statistik for brugen af biblioteket. Man tæller blandt andet, hvor mange udlån, der har været. I 1940 er der 3145 udlån og i 1949 er det steget til 4555. Man tæller også antal fremfindinger. Det vil sige materialer, som personalet fandt frem til læsesalsbrug. Det tal var i 1940 3456 og og i 1949 helt oppe på 18633! En vældig stigning må man sige. Så dengang var det altså også populært at sidde og læse i biblioteket. Til sammenligning udlånte biblioteket 42.958 bøger i 2020. I dag fremfinder vi ikke længere materialer til læsesalsbrug, da hovedparten af bibliotekets materiale er tilgængelige i åbne samlinger og ikke mindst online. 

Samlingerne vokser nu også med litteratur fra USA og England

Der kommer stadig flere bøger i samlingerne. Fra 1940-1949 stiger antallet af bøger fra 12500 til 23500. Det er næsten en fordobling. Efter krigen skifter fokus fra tysk til amerikansk påvirkning på Handelshøjskolen generelt. Det afspejler sig også på biblioteket. Der er f.eks. en komité i USA, der indsamler 25.000 dollars fra dansk-amerikanere til indkøb af amerikansk litteratur og skrifter, som danske videnskabelige biblioteker havde været afskåret fra under krigen. Gaven kommer til Danmark i 1945 og Handelshøjskolens Bibliotek modtog 25 nye bøger og 9 nye tidsskrifter. Under krigen blev der, med det Kgl. Biblioteks mellemkomst, også indkøbt en del engelsk litteratur, især tidsskrifter, men forholdene i England gjorde dog, at det ikke var komplette serier, man fik.

Man begynder også at modtage årsberetninger fra danske virksomheder f.eks. Danmarks Nationalbank / Beretning og Regnskab.

Særlige samlinger: Institutterne samarbejder med biblioteket

Institutterne lå også inde med materialer, som var nyttige at kende til. De har på det tidspunkt alle et håndbibliotek med relevant litteratur inden for deres område, samt særlige samlinger man kun kunne få adgang til ved at møde op. Institutterne indsamler også studiekredsopgaver, som man som studerende kunne benytte i bibliotekets læsesal.
På Instituttet for Salgsorganisation og Reklame havde de f.eks. reklamemateriale (brochurer, annoncer m.m.) ordnet efter brancher, en plakatsamling, en samling af mærkevareemballage, skilte og meget andet. Alt sammen brugbare materialer til at undersøge den tids mærkevare og branding. Instituttet stod også for at vedligeholde et rekametidsskriftindex for Handelshøjskolens Bibliotek, så man vidste, hvilke reklametidsskrifter, der kunne findes på biblioteket.

Metodebog om litteratursøgning til de studerende

Der holdes forelæsninger om litteraturbenyttelse for dag- og aftenstudier. Og i 1943 udkommer overbibliotekar Knud Larsens bog Biblioteksorientering for Handelshøjskolens studerende, hvor han blandt andet beskriver bibliotekssystemet i Danmark, laver en oversigt over håndbøger, biografier og bibliografiske systemer (hvordan man opstiller bøgerne i biblioteket).

I bogen findes et afsnit om arbejdsteknik, der indeholder gode råd om materialer (indsamling af litteratur om et emne), om at læse, tage notat, om at skrive og lave kildehenvisninger. Alle elementerne arbejder vi stadig med i biblioteket, selvom diverse teknologier har ændret fremgangsmåderne. Vi underviser stadig i brug af biblioteket for studerende og holder kurser i skriveteknik, søgeteknik , og i hvordan man laver henvisninger og litteraturlister.

Arbejdsteknik indebærer selvfølgelig overvejelser om metode. Et eksempel på datidens metoder findes i Haages Haandbog for handel og industri, udgaven fra 1944, hvor overbibliotekar også har en finger med i spillet, da han skriver forordet og er redaktør. I bogen gennemgås emner som driftsøkonomi, finansiering, virksomhedssamarbejde og meget mere. 

For at vende tilbage til metode, så indeholder bogen også et afsnit om markedsundersøgelser. Her kan man blandt andet blive klog på enqueter, det vil sige hvordan man laver markedsundersøgelser ved hjælp af spørgeskemaer. Det var noget mere kompliceret end i dag, hvor vi blot kan lave det elektronisk i f.eks. Qualtrics, sende det ud og nemt få overblik over resultaterne. 

Eksempel på spørgeskema om papdåser:

Følgende kilder er benyttet til denne artikel

Årsberetninger fra Handelshøjskolen. (1940-1949) Find dem i Libsearch 

Jacobsen, K., & Ravn Sørensen, A. (2017). CBS gennem 100 år. (1. udgave. 1. oplag.). Historika. Find den i Libsearch

Larsen, Knud (1943). Biblioteksorientering for Handelshøjskolens studerende. Einar Harcks Forlag.

Larsen, Knud (ed.) (1944). Hages haandbog for handel og industri. Bd. 1. G.E.C. Gads Forlag Find den i Libsearch

Lykkegaard, Anne Thora. (2017). Hidden refugees and one forbidden book, WIRE, Profile, 12. Juni 2017
Læs artiklen her: https://cbswire.dk/secrects-of-the-library/

Frihedsmuseets Modstandsdatabsse, Nationalmuseet, https://modstand.natmus.dk/Person.aspx?34556

Jakobsen, Frode (1975). I Danmarks Frihedsråd, Bd. 2.. Gyldendal. Find bogen hos bibliotek.dk

Læs også:

CBS Bibliotek bliver 100 år (om starten i 1920’erne)
CBS Bibliotek i 1930'erne 
CBS Bibliotek i 1940'erne 
CBS Bibliotek i 1950'erne 
CBS Bibliotek i 1960'erne 
CBS Bibliotek i 1970'erne 
CBS Bibliotek i 1980'erne 
CBS Bibliotek i 1990'erne 
CBS Bibliotek i 2000'erne