CBS Bibliotek i 1970'erne

I jubilæumsåret kigger vi tilbage på de 100 år, der er gået siden oprettelsen af CBS Bibliotek. Vi er kommet til 1970'erne, hvor selvstyrende grupper, nye målsætninger, vækst og EDB fyldte i dagligdagen.

bibliotek nyhed 1970

Foto af artikel fra børsen
Foto af artikel fra Kræmmerhuset
Foto af politikpapir
31/08/2022

I 1970’erne er det kollektiver, fællesspisning og kvindekamp, der er på dagsordenen. Men også økonomisk krise og øget arbejdsløshed præger hverdagen og så indføres 13-skalaen i 1971 på de videregående uddannelser. 

På CBS er 70’erne præget af den nye styrelseslov, som betyder en ny organisering, kollektive ledelsesorganer og medarbejderindflydelse i Konsistorium, Fagrådene, Institutrådene og for bibliotekets vedkommende i Biblioteksudvalget. 

Nye udvalg skal rådgive biblioteket, der organiserer sig på en ny måde

På CBS indføres nye ledelsesprincipper og der nedsættes et hav af udvalg herunder Biblioteksudvalget. Ligesom der blev oprettet to bogudvalg, Det økonomiske bogudvalg og Det sproglige bogudvalg, hvor hhv. 17 og 10 medlemmer skal rådgive biblioteket "med hensyn til gennemførelse af den mest hensigtsmæssige anskaffelsespolitik", som det hedder i årsberetningen. 

Biblioteket får i 70’erne en ny organisationsstruktur bestående af 4 selvstyrende grupper og et målsætnings- og politikpapir. Papiret udarbejdes af Erik Johnsen, professor på CBS, og er baseret på samtaler med medarbejderne. Biblioteket er vokset og der er behov for at understøtte væksten og et stigende behov for kvalitativ vejledning.  Papiret fortæller om 3 overordnede målsætninger:  

  • litteraturservice (effektivitet)
  • god arbejdsplads (trivsel) 
  • rigtige relationer til eksterne interessenter (ressourcefordeling, PR, fagforeninger). 

Bibliotekets interne styregruppe (BIS) oprettes og organiserer medarbejderne og aktiviteterne, sådan, at de kan opfylde målsætningerne. Der var 4 afdelinger: 

  • den interne afdeling (anskaffelse og katalogisering) 
  • den eksterne afdeling (brugerbetjening i udlånssalen) 
  • fagreferentgruppen (bogvalg, kontakt til de faglige miljøer og udarbejdelse af emnelister)  
  • filialer på Howitzvej og Fabrikvej, (brugerbetjening). 

Finn Hansson, tidligere fagreferent, ph.d. og lektor i sociologi, fortæller, hvordan det faktisk er en af Handelshøjskolen store profiler Torben Agersnap, der med den nye styrelseslov som inspiration, bidrager til organisationsændringen på biblioteket. 

Selvstyrende grupper bestemmer på biblioteket

Der oprettes selvstyrende grupper, som rapporterer til Bibliotekets Interne Styregruppe (BIS), som igen rapporterer til Biblioteksudvalget (BU). 

Organiseringen blev opfattet som en meget positiv styreform af medarbejderne. Og de selvstyrende grupper omtales endda i Børsen under overskriften: “Kan få succes med kollektiv ledelse, men kravene er store: Handelshøjskolens bibliotek har høstet gode erfaringer” i 1979. Ulemperne, men især gevinsterne gennemgås og i Handelshøjskolens interne avis Kræmmerhuset, opfordrer bibliotekets medarbejdere andre på CBS til at gøre det samme.

Af udfordringer nævnes krav om aktiv medvirken af alle, konflikter og problemer skal løses af medarbejderne selv, nogle kan lukrere på andres ansvarsbevidsthed ved at sløve med det daglige arbejde og manglende deltagelse ved møder og oplæg.

Gevinsterne beskrives som muligheden for at tilrettelægge arbejdet og have ansvaret selv, bedre kendskab til kollegers arbejdsopgaver som giver fleksibilitet ved spidsbelastninger og større engagement i løsningen af opgaver. De selvstyrende grupper regerer frem til midt i 80’erne. 

Første halvdel af 70’erne er der 18-20 ansatte, men sidst i årtiet er der omkring 30. Bogbestanden blev mere end fordoblet fra 66.317 i 1968 til 140.934 i 1978. Per Boesen er stadig overbibliotekar, men afløses i 1979 af Ole Harboe. Tiden bliver husket som sjov, spændende og med mange nye tiltag af de tidligere medarbejdere, vi har talt med. 

EDB-udviklingen

I 60’erne og 70’erne bliver kopimaskinen det nye medie, som bruges flittigt og der bliver ført regnskab med, hvor mange kopier der laves. Og i slutningen af 1970’erne donerer FUHU et mikroficheapparat, hvor man bl.a. kan se EF-parlamentets forhandlinger eller udenrigshandelsstatistikken fra EF som bittesmå billeder på små plastikkort. 

EDB-udviklingen er i fuld gang og Handelshøjskolens Bibliotek er med i front, da man i 60’erne importerer et hulkortbaseret katalogsystem fra det amerikanske forsvar.  For at finde frem til bøgerne på hylderne havde man hidtil skrevet kartotekskort i flere eksemplarer til kartoteksskufferne.

Hulkortene forandrede denne proces, da man kunne “skrive” eller måske snarere “hulle” et kort til en bog og derefter køre kortene igennem en læser for så at udskrive papirlister i alfabetisk eller emneopdelt rækkefølge. Kim Tønnesen og Per Falk Petersen, tidligere ansatte på biblioteket og senere i IT,  fortæller om, hvordan de “hullede” kortene og en gang i kvartalet tog dem med over til CBS’ EDB-center, hvor højskolens hulkortlæser var placeret. Her fik man udskrevet lister over bøger. På den måde fik man et samlet overblik overmaterialer på biblioteket. 

Vi har desværre ikke gemt de gamle maskiner, men i årsberetningerne nævnes at Handelshøjskolens EDB-center bl.a. har en IBM 1131 CPU 8K hurtiglager og 500K baggrundslager – temmelig lidt i forhold til i dag. I 1974 indledes der et samarbejde mellem biblioteket og EDB-centret om kørsel af bibliotekets kataloger. 

Liste over gammelt edb-udstyr i 70'erne

Udklip: Handelshøjskolens edb-udstyr i starten af 1970’erne 

IBMs hjemmeside, kan man se et arkiv over ældre IT-teknologi og der er en opstilling, som næsten ligner den hulkortlæser og computer, som CBS havde. Hulkort var blevet brugt i forskellige sammenhænge siden 50’erne. Men tiden for hulkort lakkede mod enden, da man kunne se, at EDB havde langt større potentiale. I det kommende årti 1980’erne kommer der meget større satsninger i den retning på biblioteket.  

Udvidelse af biblioteket på Julius Thomsens Plads 

Også i 1970’erne er der pladsmangel på Handelshøjskolen, som får flere og flere studerende. I 1972 får biblioteket dog lov til at påbegynde en længe ventet udbygning af lokalerne på Julius Thomsens Plads og får således plads til fagsale og administration på 4. sal og udvidelse af udlån og katalogsal på 5. sal.  Her bor vi sammen med Institutterne for Nationaløkonomi, Erhvervsøkonomi og Udenrigshandel, EDB-centret og De Studerendes Råd. Sprogbiblioteket, som var flyttet til Howitzvej i 60’erne, må vige pladsen og flytte til højhuset på Fabrikvej 7. I dag hedder vejen Stæhr Johansens Vej og det er Technical Education Copenhagen (TEC), der bor i bygningen nu. 

Forskningsbibliotekarer og systematiserede emnelister

Biblioteket fik i slutningen af 60’erne en ny medarbejderkategori kaldet forskningsbibliotekarer, og det er dem, der udgør gruppen af fagreferenter. En af dem er Hanne Abrahams, som blev ansat i 70 og som kom fra IOA. Hun udgiver bl.a. en bibliografi i samarbejde med Torben Agersnap i forbindelse med IOAs 25-års jubilæum. Og hun står i spidsen for publikationen Aktuel litteratur, som er detaljerede emnelister over ny litteratur. Listerne blev sendt ud på institutterne og kunne have titler som Lavprisvarehuse, Indkomstpolitik eller Offshore olieindustri. Listerne findes stadig i vores arkiver. 

Emneliste

Udklip fra Aktuel litteratur - en liste med ny litteratur om små virksomheder.

Følgende kilder er benyttet til denne artikel 

  • Årsberetninger fra Handelshøjskolen. (1960-1969) Find dem i Libsearch 
  • Jacobsen, K., & Ravn Sørensen, A. (2017). CBS gennem 100 år. (1. udgave. 1. oplag.). Historika. Find den i Libsearch
  • Lauritsen, B.& Falther, L. (1979). Biblioteket - et halvt år uden overbibliotekar og godt 5 år med selvstyrende arbejdsgrupper. Kræmmerhuset (2), 2-3
  • Falther, L., Harboe, O., Kjærstrup, E. & Rasmussen, P. (1979) Biblioteket - et serviceorgan. Kræmmerhuset (3), 2-3
  • Michaelsen, H. (1979, 8. juni) Kan få success med kollektiv ledelse, men kravene er store. Børsen, 15
  • Johnsen, E. (1974) Handelshøjskolens Bibliotek, målsætning og politik (arkivmateriale)
  • Interviews med tidligere medarbejdere, Kim Tønnesen, Per Falk Petersen og Finn Hansson

Læs også om

CBS Bibliotek bliver 100 år (om opstart og 20'erne)  
CBS Bibliotek i 1930'erne 
CBS Bibliotek i 1940'erne
CBS Bibliotek i 1950’erne
CBS Bibliotek i 1960'erne


Kom og hør om CBS forskning gennem 100 år

CBS Library Anniversary talks

Sidst opdateret: CBS Library // 31/08/2022