Albert

Mød Albert, en studerende fra HA almen erhvervsøkonomi

Hvorfor valgte jeg min uddannelse?
Oprindeligt ville jeg gerne læse til revisor, og HA giver adgang til ”revisorkandidaten”. Jeg er dog stadig meget i tvivl om, hvad jeg vil efter bacheloren, og HA er den uddannelse, som åbner døren for flest kandidatuddannelser. Derfor valgte jeg HA. 

Hvad synes jeg er det bedste?
Helt klart fagene. Jeg mener, at alle de fag, vi har, er meget virkelighedsnære. Man føler, at man kan bruge det, vi lærer, direkte på arbejdsmarkedet. 

Hvad synes jeg er svært?
Jeg blev meget overrasket over mængden af matematik og sværhedsgraden af det. Det krævede lige nogle dage med meget fokus på matematikken for at kunne følge med i starten. 

Hvad ville jeg gerne have vidst, inden jeg startede på studiet?
At der er meget stor forskel på at være elev på et gymnasium og studerende på et universitet. Jeg skulle vænne mig til, at man som studerende står på helt egne ben. I store træk skal man bare gennemføre en eksamen på en bestemt dato i slutningen af semesteret, og så var det ellers ens eget ansvar at lære det, der skulle til for at bestå. 

Hvad vil jeg gerne efter mit studie?
Jeg overvejer at et sabbatår mellem bachelor og kandidat, fordi jeg ikke fik rejst under mit oprindelige sabbatår pga. Covid-19. Dog er jeg helt sikker på, at jeg skal læse en kandidat inden for et år efter HA. Det kommer an på, hvordan mit liv ser ud om to år. 

Hvis jeg kunne give mig selv et godt råd, inden jeg startede...
Vær åben. Gå ind til studiet med den tankegang, at der er mange forskellige måder at gennemføre en bachelor på. Der er mange forskellige måder at studere på, og man skal finde den måde, der fungerer for en selv. 

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 07/10/2022