Ny akademisk leder i Center for Ejerledede Virksomheder

Nyheder

Center for Ejerledede Virksomheder er stolte af at kunne byde velkommen til professor Niels Westergård-Nielsen, der netop er tiltrådt som akademisk leder af centret.

 
18/09/2015

Niels Westergård-Nielsen er professor ved Institut for International Økonomi og Ledelse på CBS, og har tidligere været professor ved Handelshøjskolen i Aarhus og på Aarhus Universitet.

Niels har i mange år forsket i erhvervsstrukturer og disses indflydelse på entreprenørskab og jobskabelse i danske virksomheder, og har med sit mangeårige lederskab af Center for Corporate Performance ved Aarhus Universitet solid erfaring med at lede erhvervsrettede forskningscentre.

Hos CEV vil Niels være ansvarlig for den akademiske udvikling, samt have ansvaret for de akademiske opgaver for CBS’s del af forskningsprojektet 'Vækst gennem ejerskifte' i danske ejerledede virksomheder.

Som akademisk leder vil Niels supplere og arbejde tæt sammen med centerleder Jette P. Jørgensen, der fortsat står for den administrative ledelse af CEV samt for at bringe centrets forskning, viden og værktøjer i spil i erhvervslivet.

Du kan her læse mere om Niels Westergård-Nielsen.

Sidst opdateret: Centre for Owner-Managed Businesses // 17/12/2017