Recommended summer reads '20

Nyheder

The summer holiday is often the time to delve deeper into something, reading or podcasts, for example. We have invited Professors Jesper Rangvid, Lucia Reisch and Mikkel Flyverbom to share their recommendations for your summer reading. Happy reading!

 
16/06/2020

Anbefalet sommerlæsning 2020

Anbefalet sommerlæsning 2020

Mikkel Flyverbom, professor (MSO), Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation

Mikkel Flyverbom er professor mso i kommunikation og digitale transformationer på CBS. Desuden er han leder af BiS platformen Digital Transformations og medlem af Dataetisk Råd. Flyverbom forsker i, hvordan digitale teknologier påvirker kommunikation og ledelsesprocesser i organisationer. Hans nye bog, 'The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World' er netop udkommet på Cambridge University Press.

Ellen Ullman: ’By Blood’ (2012)
Nysgerrighed er en vild kraft, der kan drive mennesker langt. Og nogle gange for langt – ind over andre menneskers grænser og privatsfærer. Ellen Ullman har tidligere skrevet om sine oplevelser som en af de få kvindelige programmører under internettets opblomstring i Silicon Valley, men 'By Blood' tager os et helt andet sted hen. Ind i en bygning i 1970’erne, hvor en professor i problemer har lejet et kontor, der støder op til en psykiaters praksis. Her begynder han at følge med i en af patienternes fortællinger uge efter uge. Han mister hurtigt blikket for, hvor grænsen mellem hendes liv og hans eget går. Og hans ubændige nysgerrighed og veludviklede evner som researcher sender hurtigt dem begge ud på dybt vand.

Paul Wilson: ‘Cantina: Recipes from a Mexican Kitchen’ (2014)
Kogebøger giver meget mere end opskrifter på mad. Jeg læser dem oftest uden for køkkenet og på samme måde som fiktion, rejsebøger og faglitteratur. De er fulde af referencer til andet og mere end mad, og de åbner steder, traditioner og forskelle op på nye måder. Tag for eksempel Paul Wilsons mexikanske kogebog 'Cantina'. Den giver dig ikke kun lyst til saftige, sprøde fish tacos, brankede majskolber og råmarineret, syrlig ceviche, men tilbyder også et entusiastisk indblik i et vildt land, hvis madkultur har spredt sig til hele verden. Kogebøger er herligt læsestof og en billet til fremmede himmelstrøg – særligt i en tid, hvor rejser igen bliver en sjælden luksus, og Instagram ikke længere vil være fuld af billeder fra den samme strand i Tulum.

Paula Larrain: ‘Margrethe af Europa’, Danmarks Radio, P1 Podcastserie (2020)
Margrethe Vestager er trådt i karakter som tech-områdets jernlady og har vist, at cyberspace ikke er en ukontrolleret parallelvirkelighed, hvor virksomheder kan gøre lige, hvad der passer dem. Men hvordan kommer man tæt på Danmarks mest magtfulde politiker? I podcasten 'Margrethe af Europa' viser journalisten Paula Larrain, hvad det kræver at skabe dybde og intimitet i interview-situationer, og hun får fx Vestager med på, at de skal strikke sammen, mens de taler om magt og international politik. Samtalerne er gode, men Larrains egne refleksioner, om hvordan hun skal balancere mellem den gode stemning og de kritiske spørgsmål i interview-situationen, er endnu bedre.  

 

Professor Lucia Reisch, Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation

Professor Lucia Reisch forsker inden for forbrugeradfærd og forbrugerpolitik på CBS. Særligt adfærdsøkonomi, adfærdsmæssig offentlig politik, bæredygtigt forbrug, interkulturel forbrugeradfærd, forbrugere og digitalisering og forbrugerpolitik har hendes interesse.

Reisch: Det er en særlig sommer: Den første E.C. ("efter corona"). Jeg foreslår derfor tre populærvidenskabelige bøger, som er underholdende læsning, og som giver os håb for evidensbaseret viden.

The Editors of Scientific American: ‘Wild ideas in Science’ (2020)
Den videnskabelige historie er fuld af fantastiske, disruptive, verdensændrende opfindelser, der oprindeligt mødte modstand og hån: Elpæren, hjemmecomputeren og biler er bare nogle få eksempler. Jeg kan huske min bedstemor fortælle, hvor pinlig hun var som barn (det må have været i slutningen af 1890erne), når hendes far kørte gennem deres hjemby i Sydtyskland i en larmende, stinkende, mærkelig ting, der ikke engang havde heste foran! Redaktørerne på Scientific American har samlet nogle af deres bedste historier i denne lille e-bog; historier, om de nyeste ud-af-boksen ideer som svar på nutidens største udfordringer. For eksempel svampe-byer designet til at bekæmpe oversvømmelser. Andre eksempler er teknologi der efterligner fotosyntese i et kunstigt blad for at skabe brændstof, kød dyrket af stamceller, eller den fortryllende ide om ”sovende læring”. Man behøver ikke være naiv tilhænger af deus ex machina (en ubeskrivelig magt, der redder en håbløs situation) for at blive fascineret af disse vilde ideer, der også giver håb om, at vi kan løse kriser og udfordringer i fremtiden.

Richard Wrangham: ‘The Goodness Paradox: The Strange Relationship Between Virtue and Violence in Human Evolution’ (2019)
Det var et tilfælde, at jeg endte som adfærdsøkonom. Min drøm som barn (og indrømmet: også som teenager, i mine tyvere og egentlig også i dag) var at blive primatolog - studiet af halvaber og aber. Jeg ønskede at forske i Misty Mountains of the Moon (Himalaya) i fodsporene af min barndoms heltinder Dian Fossey (bjerggorillaer) og Jane Goodall (chimpanser). I dag, når jeg vandrer omkring i ’tilfældige’ skove, i stedet for regnskove, bliver jeg stadig fascineret af det arbejde, som evolutionsbiologer laver. Richard Wrangham fra Harvard er en af de dygtigste. Hans centrale spørgsmål i denne meget underholdende bog er: Hvorfor er mennesker både tolerante, som dværgchimpanser, og voldsomme, som chimpanser? Hvordan kunne evolutionen gøre os til både den bedste og den værste af arterne? Forsigtigt afkoder han 'godheds-paradokset’ og afslører, at den menneskelige natur er en kimære – et væsen i græsk mytologi med gedekrop og løvehoved. Vi er både Rousseaus fredelige og Hobbes voldelige arter. Men vi har lært at kultivere strukturer, institutioner og sociale normer, der fremmer det fredelige og nedtoner det voldelige. For det meste.

Cass Sunstein: ‘Conformity: The power of social influences’ (2019)
Allerede F.C. ("før corona") levede vi i en æra af stammekultur, polarisering og intens social splittelse, der opdeler folk i forhold til deres politiske overbevisning (demokrater vs. republikanere), religion, race og nogle gange køn.

I de seneste uger har vi overværet nye skarpe frontlinjer. Vi har blandt andet overværet nogle af dem i de såkaldte 'sociale’ medier, og nogle på gaderne. Vi har set ’bliv hjemme’-tilhængerne mellem ’fortsæt som normalt’-tilhængerne. Vi har også oplevet dem mellem folk der var for vaccine, og dem mod vaccine, samt nye skarpe frontlinjer fra folk, der tror på videnskab og folk, der tror på konspirationer. At holdninger spreder sig over skalaen, er hverken nyt eller skidt. Men nærmere et tegn på et sundt demokrati med ytringsfrihed. Men polariseringen, hadet og den dybe kløft i tidligere nogenlunde fredelige samfund har nået nye højder. I 'Conformity' argumenterer Cass Sunstein fra CBS for, at nøglen til at skabe mening er ideen om konformitet – hvad det er, og hvordan det fungerer – såvel som den modvirkende kraft af uenighed. Konformitet har indvirkning på sociale medier, kan hjælpe med at forklare stigningen i fake news, deep fakes, væksten i autoritarisme, Donald Trumps succes, ytringsfrihed og meget mere. I en nøddeskal: I vores egen mangel på information og vores søgen efter andres ’gode’ meninger, følger vi strømmen. Oftest er det i vores egen interesse, men det er i den fælles interesse, at individer siger og gør, hvad de selv synes er bedst. Et velfungerende demokrati afhænger af det. Før og efter corona. 

 

Jesper Rangvid, Professor, Institut for Finansiering

Professor Jesper Rangvid er på Institut for Finansiering på CBS og forsker i sammenhængen mellem de finansielle markeder og makroøkonomien. Han var blandt andet formand for det udvalg, der i 2013 belyste årsagerne til den finansielle krise i Danmark, kendt under navnet ”Rangvid-rapporten”. Herudover har Rangvid erfaring fra flere bestyrelsesposter.

Ben S. Bernanke, Timothy F. Geithner and Henry M. Paulson Jr.: ‘Firefighting: The Financial Crisis and its Lessons’ (2019)
Den finansielle krise er stadig spændende, og en som vi kan lære af. 'Firefighting' er skrevet af tre af de personer, som havde allerstørst indflydelse på forløbet af den finansielle krise, nemlig daværende chef for den amerikanske centralbank, tidligere Princeton Professor Ben Bernanke, daværende chef for New York Fed Timothy F. Geithner og daværende finansminister i USA Henry Paulson. I bogen fortæller de tre forfattere om de svære beslutninger, som de tager i de hektiske dage i efteråret 2008, hvor verden er ved at bryde sammen. De tre forfattere er ikke overraskende tilfredse med de beslutninger, som de selv tog. Bogen savner måske lidt kritisk stillingtagen til beslutningerne, men den er stadig relevant læsning, fordi forfatterne er centrale personer for forløbet af den finansielle krise. Endelig vurderer de tre forfattere robustheden af det finansielle system i dag. Og den vurdering er interessant, fordi vi nu står midt i en ny krise.

Robert J. Shiller: ‘Narrative Economics: How Stories Go Viral and Drive Major Economic Events’ (2019)

Robert Shiller er en af fadderne til Behavioral Economics, det vil sige den gren af økonomi, som tillægger psykologi (hvad vi føler, hvad vi forstår, for eksempel) betydning for økonomiske og finansielle begivenheder. I 'Narrative Economics' undersøger og fortolker Shiller, hvordan de historier, som vi fortæller hinanden, påvirker økonomien og de finansielle markeder. Hvis vi eksempelvis alle snakker om Den Store Depression, bliver vi nervøse og tilbageholdende, hvilket kan medføre, at vi sænker vores forbrug, og økonomien derved lider. Shiller undersøger, hvordan en række historiske begivenheder og vores fortællinger om dem influerer på markeder og økonomien. Bogen giver på den måde en anderledes forståelse af økonomi.

Jesper Rangvid: Rangvids Blog (2020)
Min sidste anbefaling til sommerlæsning er 'Rangvids Blog'. Her skriver jeg om aktuelle begivenheder i økonomien og på de finansielle markeder. Min ambition er, at der kommer cirka to nye blog-indlæg per måneden. De seneste par måneder, hvor corona-krisen har hærget den økonomiske aktivitet, har det været omdrejningspunktet. Skriv mig en mail på jr.fi@cbs.dk, hvis du vil have de nye blog-indlæg i din mailboks.
Læs Rangvids blog

Sidst opdateret: Alumni // 09/07/2020