Ingerid

Mød Ingerid, en studerende fra HA(psyk.) - erhvervsøkonomi - psykologi

Hvorfor valgte jeg min uddannelse?
Mit valg af uddannelse var faktisk en smule tilfældig. Jeg var meget sikker på at jeg ville læse på CBS, men ikke lige så sikker på, hvilken en uddannelse der ville passe mig bedst. Jeg faldt dog for kombinationen af økonomi og psykologi, som er noget jeg ikke rigtig har set andre steder end på CBS. Jeg var i udgangspunktet mest interesseret i de økonomi-fokuserede fag da jeg søgte på studiet, men jeg syntes at det virkede motiverende med kombination af de faglige områder. 

Hvad synes jeg er det bedste?
Det bedste synes jeg helt klart er det studiemiljø man finder på HA(psyk.). Jeg syntes fra start af, at der blev lagt fokus på at vi på uddannelsen skal hjælpe og bakke op om hinanden. I valget om en uddannelse der kombinerer økonomi med psykologi, møder man nok også mange mennesker der interesserer sig for menneskelige relationer. Jeg tror helt klart at det bidrager til det gode miljø. Udtrykket ”psyk-ånden” er vigtigt på uddannelsen, og det bidrager virkelig til en tryg og imødekommende kultur. Jeg har selv deltaget i de fleste sociale arrangementer der er blevet arrangeret for uddannelsen, og det har uden tvivl gjort min studie oplevelse bedre i løbet af mit første år. 

Hvad synes jeg er svært?
Jeg syntes det kan være svært at prioritere sin tid bedst muligt. Der er meget pensum der skal læses, samtidig som at jeg ønsker at være social og arbejde ved siden af studiet. Man arbejder på en meget mere selvstændig måde på uni, end det man måske er vandt til fra gymnasiet. Jeg syntes derfor det kan være svært at finde ud af hvad der er de rigtige prioriteringer, for at nå det hele, og samtidig ikke overarbejde sig selv. For at hjælpe mig selv med planlægning af min tid, har jeg fået meget ud af at bruge mine medstuderende, og dele erfaringer om hvad der fungerer for en selv. 

Hvad ville jeg gerne have vidst, inden jeg startede på studiet?
Jeg ville gerne have vidst hvor meget gruppearbejde der prioriteres på uddannelsen. Man arbejder meget i studiegrupper, specielt det første semester, som på mange måder er en kæmpe fordel. Det kan dog også være krævende i forhold til at planlægge sin tid, fordi man skal tage hensyn til alle gruppemedlemmers skema. Her kan det være en god ide at lave et fælles skema for gruppen, hvor man planlægger ugerne sammen. 

Hvad vil jeg gerne efter mit studie?
Det ved jeg ikke helt præcist endnu, men jeg føler at mulighederne er mange. Jeg tror godt jeg kunne tænke mig at arbejde et år efter bachelor, og derefter tage min kandidat på CBS eller måske i et andet land. Jeg ved derfor heller ikke om jeg kunne tænke mig at læse videre på cand.merc.(psyk.), eller en anden kandidat. 

Hvis jeg kunne give mig selv et godt råd, inden jeg startede...
Mit råd ville være at følge godt med i fagene fra start af, og ikke være bange for at stille de "dumme" spørgsmål til både medstuderende og til underviserne. Der er meget at sætte sig ind i fra start af, og det kan være en stor overgang for mange at gå fra gymnasiet til uni. Min erfaring i løbet af året er at de spørgsmål man selv sidder med, sidder flertallet af dine medstuderende også med. Man hjælper derfor ikke kun sig selv ved at være aktiv og deltage i timerne/samarbejdet i grupper, men også sine medstuderende.  

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 28/09/2023