Forskningsområder

Multimodal communication

Næsten al menneskelig kommunikation både inden for og mellem kulturer bruger sofistikerede "cocktails" af forskellige modaliteter og både lingvistiske og ikke-lingvistiske semiotiske resourcer, for eksempel ord, sætninger, billeder, film, ansigtsudtryk, gestik, form, farve, smag og lugt. Eksempler findes i alt fra trykte og elektroniske nyhedsmedier, over reklamer, brands og emballager, til operaforestillinger og jobsamtaler.

Ingredienserne i disse semiotiske cocktails analyseres typisk enkeltvis af separate akademiske discipliner som lingvistik, visuel kommunikation og sensorik, men der er et stort potentiale i integrerede undersøgelser af de forskellige elementer (se mere f.eks. hos Jewitt, Bezemer & O'Halloran, 2016). Sådan integration kan give nye indsigter og metoder i praksisorienterede displiciner hvor disse cocktails blandes og bruges. For IBC er særligt interessante områder f.eks. interkulturel ledelse, markedsføring, branding og reklamer.

Mens traditionel semiotik er meta-videnskabeligt orienteret, undersøger vi hvordan forskellige slags semiotiske cocktails virker i praktisk ved hjælp af eksperimentelle og andre empiriske metoder. Vi observerer og tester hvordan disse cocktails kan understøtte specifikke samfundsmæssige, kulturelle og kommercielle formål. Eksisterende tilgange til de forskellige elementer af multimodal kommunikation kan kombineres i undersøgelser af cases fra områder som produktudvikling, markedsføring og forbrugerbeskyttelse, for eksempel Fairspeakgruppens arbejde med fair forbrugerkommunikation på fødevareemballager og undersøgelser af hvordan en sund livsstil kan understøttes.

Kontaktperson: Viktor Smith

Visuel kommunikation

Synssansen er en af de vigtigste menneskelige sanser og visuel kommunikation, sammen med sprog, en af de vigtigste former for kommunikation. Eksempler på visuelle medier findes overalt, i form af faste billeder (f.eks. tegninger, malerier og fotografier), levende billeder (f.eks. film og tv), og en stadigt stigende mængde af digitale billeder og platforme (f.eks. computergenererede billeder, hjemmesider, computer spil og virtual reality).

I CogLab har vi udført eksperimenter om visuel kommunikation med en række forskellige stimulusmaterialer og responstyper. Eksempler på stimuli er billeder af naturlige situationer, skematiske tegninger og fotografier af ansigter, billeder af fødevarer, drikkevarer og andre produkter, korte filmsekvenser og forskellige typer brugergrænseflader. Responsen kan være korrekthed, ratings, reaktionstider og øjenbevægelser som alle er indirekte målinger af visuel opmærksomhed og kognitive processer. Vores forskningsspørgsmål er relevante for så forskellige områder som psykologi, markedsføring, forbrugeradfærd og usability.

Et specifikt forskningsspørgsmål er hvordan kultur påvirker visuel perception. Studier i tværkulturel psykologi tyder på at folk fra den vestlige verden har en tendens til at tænke analytisk ved hjælp af kategorier og regler, mens østasiater tænker holistisk med særligt fokus på ligheder og relationer. I en serie eyetrackingeksperimenter har vi testet den relaterede hypotese at vesterlændinge fokuserer mere på centrale objekter i naturligt forekommender situationer, mens østasiater fokuserer mere på baggrunden og forholdet mellem objekter. Indtil videre har vi samlet data i Danmark, Rusland og Kina. Dette er direkte relevant for instituttets forskning i interkulturel markedskommunkation såvel som for tværkulturel psykologi og kulturstudier.

Kontaktperson: Daniel Barratt

Sprogprocessering

Menneskelig sprogprocessering omfatter mange niveauer som hver især er komplekse. For at forstå talt eller skrevet sprog skal vi genkende flere hundrede ord i minutter, med alle deres betydninger og associationer; vi skal afkode hvordan ordene hænger sammen i sætningsstrukturen; og vi skal forstå hvordan hver enkelt sætning hænger sammen med vores eksisterende viden, den aktuelle situation og den sproglige kontekst. Til trods for denne kompleksitet er sprogprocessering typisk hurtig, automatiseret og stort set fejlfri. I CogLab undersøger vi de forskellige processer ved hjælp af øjenbevægelser og reaktionstider som afspejler de kognitive processer der ligger til grund for sprogforståelse og produktion.

Forståelse af sprogprocessering er relevant for at forstå kontekster hvor sproget er instrumentelt, herunder reklamer og PR (ofte i sammenhæng med billeder, en sammenhæng vi fokuserer på i vores forskning i multimodal kommunikation), regnskab og revision, organisationskommunikation, fremmedsprogsindlæring og interkulturel kommunikation. For eksempel undersøger vi hvordan bankrådgivere læser og behandler information og hvordan det påvirker deres beslutning om at give et lån eller ej; dermed får vi indsigt i hvilke typer information er mest brugbare i regnskab og revision. Vi ser på hvordan de følelser der udtrykkes i og associeres med ord, påvirker forståelsen af dem i både første- og andetsprog; denne viden er vigtig for at forstå forskellen på modersmål og fremmedsprog og anvendelig i forhold til markeds- og anden kommunikation. Vi ser også på hvilke træk ved tekster gør dem svære eller lette at forstå, med empiriske undersøgelser af træk ved effektiv skriftlig kommunikation.

Kontaktperson: Laura Winther Balling