Sådan opstod Silicon Valley – og kan det smuldre igen?

Apples hovedkvarter i Silicon Valley. Foto: Shutterstock.

I 2023 var der en mindre krise i Silicon Valley.

Inflationen fik renten til at stige, investorerne holdt igen og Amazon, Meta, Google og Twitter fyrede i starten af 2023 hver titusindvis af medarbejdere, mens Tesla-aktien var i frit fald.

Det var en uvant situation, der ramte teknologibranchen i USA. Tidligere har tech-virksomhederne i den lille dal i det nordlige Californien nydt godt af en nærmest uendelig tiltro fra investorer og kapitalfonde. Og optimismen var ikke helt ubegrundet:

Som du måske har lagt mærke til, har amerikanske tech-virksomheder i løbet af de seneste to årtier skabt internethandelen, søgemaskinen, de sociale medier og stort set alle vores streamingtjenester. De gjorde elbilen mainstream og hele den stadigt voksende digitale verden blev lagt ned i telefoner i vores lommer.

I bytte for de lovende fremtidsvisioner fik Silicon Valley uanede rigdomme. I 2016 var næsten halvdelen af USA's venturekapital investeret i Silicon Valley. Hvis Californien var et land, ville det bruttonationale produkt (BNP) være verdens femte største, lige bag Tyskland og foran Indien.

Det skyldes i høj grad, at Silicon Valley kom før alle andre, da internettet blev hvermandseje, men hvordan gjorde de det – og er alle andre ved at hale ind på dem?

”Mange forskellige, uafhængige, og hvis jeg skal være helt ærlig, tilfældige begivenheder over lang tid, gjorde stille og roligt Silicon Valley til verdens tech-hovedkvarter, selv længe før internettet. En af de mest iøjnefaldende faktorer bag Silicon Valleys succes er arbejdskulturen i området, og den tradition opstod længe før internettet,” siger J.P. Allen, Professor på University of San Francisco, der også har været gæsteprofessor på Institut for Digitalisering på CBS.

Problematisk nobelprismodtager skabte vild arbejdskultur i Silicon Valley

Mange mere eller mindre tilfældige begivenheder skabte Silicon Valley, som vi kender det i dag.

Først og fremmest havde den amerikanske flåde allerede før anden verdenskrig en stor base i San Francisco Bay, hvor der blev forsket i radioteknologi. Det tiltrak naturligvis producenter, men der skete for alvor et ryk for den californiske tech-industri, da nobelprismodtageren og opfinderen af transistoren, William Shockley, flyttede til staten og startede en virksomhed, som udviklede og producerede halvledere – et produkt, der i dag bruges i stort set alle elektroniske apparater og kredsløb.

Han fik overtalt nogle af verdens dygtigste forskere til at komme til Californien for at arbejde i virksomheden. Men William Shockleys egenskaber som leder og kollega var ikke de bedste, og da han ragede uklar med sine medarbejdere, endte det med at de dygtigste af dem brød ud af virksomheden og startede deres egen; Fairchild Semiconductors.

Det gik dem rigtig godt, og i 1960 var Fairchild Semiconductors den største producent af halvledere i verden. To af verdens i dag største tech-virksomheder, Intel og AMD, stammer direkte fra Fairchild Semiconductors.

Men det var dengang uhørt, at de ansatte i en tech-virksomhed brød med ledelsen og startede deres eget foretagende. Derfor blev de kort efter døbt ’The Traitorous Eight’ eller 'De forræderiske otte' i pressen af den noget fornærmede William Shockley.

”Det her var meget anderledes, end man var vant til at se i tech-branchen. På det tidspunkt var det normalt, at man arbejdede for den samme virksomhed i mange år og ofte hele karrieren. Det blev udslagsgivende for hele Silicon Valleys succes, at de her otte ansatte brød ud af virksomheden for at starte deres eget. Det startede en kultur, hvor det ikke længere var ilde set at forlade virksomheder for at forfølge egne idéer, tværtimod blev det senere idoliseret.”

Fra venstre er det Bardeen, Shockley og Brattain, der alle tre vandt nobelprisen i fysik i 1956 for deres opfindelse af transistoren. Billedet er fra deres tid sammen som kollegaer på Bell Labs. Foto: AT&T/Jack St./Wikimedia Commons

Silicon Valleys arbejdskultur efterlignede evolutionen

Det skabte med andre ord den arbejdskultur, Silicon er kendt for i dag, hvor mange ansatte konstant fifler med sideprojekter, kun arbejder samme sted kort tid ad gangen og flittigt sætter gang i startup efter startup.

”Nogle virksomheder klarer skærene, mens andre må bukke under. Sådan er det alle steder. Men i Silicon Valley blev processen speedet up mange gange, fordi det blev normen mere end undtagelsen, at man konstant startede nye virksomheder op. Selvom succesraten måske var den samme som andre steder, ville der totalt set blive flere, som lykkedes, fordi der simpelthen bare kom nye virksomheder hele tiden.”

Man kunne sammenligne Silicon Valley’s udvikling med selve den måde evolutionen fungerer på.

”På mange måder minder processen meget om evolutionen. Mutationer skaber nye gener, som måske er fordelagtige og derfor overlever, mens andre forsvinder. I Silicon Valley kunne man sige, at arbejdskulturen gjorde, at generne langt hurtigere blev tilpasset behovet end andre steder. Det er et hop fra en lineær udvikling til en eksponentiel udvikling,” siger Jonathan P. Allen.

Gammel lov i Californien gjorde det muligt for udbrydere at tage idéer med sig

Det siges, at William Shockley flyttede tilbage til Californien for at bo tættere på sin mor. Men det kan være, der også var andre motiver bag, når han startede sin egen virksomhed netop her.

I New Jersey, kunne han formentlig ikke have arbejdet videre på de projekter, han startede på hos Bell Labs, men det kunne han i Californien. I mange stater var det nemlig ikke usædvanligt, at de store tech-virksomheder holdt kortene meget tæt på kroppen, når det kom til udvikling, og derfor ofte fik nyansatte til at skrive under på en såkaldt non-compete agreement, der for eksempel kunne indeholde klausuler, som forbød dig at arbejde indenfor samme industri i to år efter, du har forladt virksomheden.

Men den slags aftaler var og er ulovlige i Californien.

”Det her er en af de tilfældigheder, som har gavnet Silicon Valleys opblomstring enormt meget. For Californien har en gammel lov om, at man ikke må indgå de her aftaler. Og man har med garanti ikke forudset dens betydning, for den er et levn helt tilbage fra 1872, hvor den formentlig blev vedtaget af en dommer med tophat,” Siger Jonathan P. Allen.

Manden bag var David Dudley Field II, men om han bar tophat, har vi ikke kunnet bekræfte.

Stanford Universitet gik i krig med den amerikanske østkysts tech-giganter

En tredje forudsætning for Silicon Valleys opblomstring var en særdeles ambitiøs dekan på Stanford University’s School of Engineering.

Frederick Terman havde allerede inden Fairchild Semiconductors succes haft et horn i siden på østkystens blomstrende tech-industri, der blandt andet havde IBM i New York og Bell Labs i New Jersey, hvor William Shockley var ansat, før han kom til Californien.

Vestkysten var ikke nær så langt fremme, men det arbejdede Frederick Terman ivrigt på at forandre. På det tidspunkt var Stanford University langt fra et af verdens mest anerkendte universiteter, men Terman havde en vision om at gøre Stanford University og Californien førende inden for teknologi.

Han opfordrede sine studerende til at starte egne virksomheder, og i 1951 dannede han Stanford Industrial Park, hvor universitetet lejede grunde ud til formålet. Virksomheder som Hewlett-Packard, General Electric og Eastman Kodak startede her.

I dag har 30 af USA’s 1000 største virksomheder deres hovedkvarterer i Silicon Valley, og Stanford University betragtes som værende i top 3 over verdens mest anerkendte universiteter.

Stanford University spillede en hovedrolle i Silicon Valleys opblomstring. Her er det Google-stifterne Larry Page og Sergey Brin, der lavede deres første søgemaskine på Stanford.

Silicon Valley gjorde det mainstream at få penge for den gode idé

Den sidste forudsætning for Silicon Valleys vækst i denne artikel, er måske også den, der har ført dem i problemer på det seneste. Det var nemlig Silicon Valley, der gjorde det mainstream at søge venturekapital. En risikovillig investering i typisk nye virksomheder i tidlige udviklingsstadier. Måske kender du konceptet fra ’Løvens Hule’ på DR.

For da internettet for alvor bredte sig, og investorerne så det enorme potentiale, blev de også meget risikovillige. De så simpelthen, at man løb en langt større risiko ved ikke at melde sig ind i kampen. 

Det skabte et miljø, hvor man kunne starte virksomheder uden at være velhavende i forvejen eller være nødsaget til at gældsætte sig til dyre banklån. Og det satte virkelig skub i udviklingen i Silicon Valley, hvor også menige medarbejdere pludselig kunne sige sit job op og søge penge for blot den gode idé.

Er pengene til de gode idéer sluppet op?

Men i dag, hvor investorviljen er mindre, mange af internettets nicher er udfyldt, og inflationen presser renten i vejret, er det igen blevet svært at søge venturekapital. Også i Silicon Valley.

”Finansiering gennem venturekapital, nye aftaler og exits (salg af virksomheder til investorer, red.) er alle faldende. Dog er der allerede indhentet mange penge, som er nødt til at blive investeret på et tidspunkt. Men mange venter på at se, hvor slem den kommende recession bliver. Her er tech-industrien ikke et særtilfælde, men her optræder helt klart mere diskretion omkring investeringer end tidligere. I toppen af fødekæden har de store tech-virksomheder dog stadig massive formuer, en god indtjening og de kan stadig anskaffe sig dyre virksomheder såsom Activision Blizzard for 70 milliarder dollars uden at blinke,” siger J.P. Allen.

De største fisk i Silicon-søen har altså kapital nok til at klare den nuværende situation, men hvis den nuværende situation fortsætter, vil det så blive et problem på lang sigt?

”Silicon Valley står helt klart overfor nogle udfordringer på kort sigt. En indikator er fyringer, selvom data i øjeblikket tyder på, at de fleste fyringer er en normalisering til samme mængde af medarbejdere, før pandemien fik tech-virksomheder til at hyre i vildskab. Mange af fyringerne sker desuden i filialer udenfor Silicon Valley. Indtil videre har de reelle teknologiske talenter ikke haft svært ved at finde nye jobs. Det er mest mellemledere og support, der bliver ramt,” siger J.P. Allen.

Det stemmer også overens med svaret fra Marc Benioff, administrerende direktør i Salesforce, der til CNN fortalte, at de mange fyringer skyldes en overmodighed ovenpå pandemiens øgede trafik og internethandel.

”Efterhånden som vores omsætning accelererede under pandemien, hyrede vi for mange mennesker, og det førte til den økonomiske nedtur, vi nu står overfor, og jeg tager ansvaret for det,” sagde han for nylig til CNN Business.

”Twitter er et stort kaos” – men er Silicon Valley for alvor truet?

Men hvad med de sociale medier, såsom Meta og Twitter, kan deres forretningsmodeller overleve?

Ifølge Chandler Nguyen, Vice-præsident hos Google Global, ser Meta’s reklameindtægter ud til at falde over de næste par år. Noget der formentlig skyldes, at virksomheder ofte skruer ned for reklame-udgifter i krisetider.

Samtidig har Elon Musks overtagelse af Twitter ført til massefyringer og mange nye, kontroversielle tiltag på platformen. Blandt andet et forbud mod promovering af andre sociale medier på Twitter.

”Twitter er et stort kaos. Klassiske sociale medier som Facebook er ved at overgå til en langsom vækst, der har sin kerne i en reklameringsmodel. Men andre såsom Snapchat og Bytedance (der ejer TikTok, red.) klarer sig godt på reklamefronten. Der er en ivrighed hos virksomhederne efter at gå på opdagelse indenfor servicesalg, men måske vil sociale medier med tiden overgå mere til at annoncere i besked-tjenester (såsom Messenger, red.) udover de butiksannoncer, de har forsøgt sig med i lang tid,” siger J.P. Allen.

Hvad lyder konklusionen så – er Silicon Valley for alvor truet?

”Mit svar er, at Silicon Valley står i slutning af en ’boom-cyklus’. Det ligner ikke en vedvarende krise endnu, medmindre recessionen varer længere end et år og R&D (research og udvikling, red.) og forretningsopkøb går ned permanent, og det kan jeg ikke se for mig på nuværende tidspunkt.”

​Kontakt vedr. artiklen: Asbjørn Mølgaard Sørensen, aso.slk@cbs.dk