Det sker på CBS i september

Hvis du er interesseret i entreprenørskab, er der grund til at lægge vejen forbi CBS i september. Med to store events om studenter-startups og ledelse af entreprenørskab er der meget inspiration at hente både fra praksis og i ny forskning. Herudover kan du møde DJ Le Gammeltoft, som fortæller om at forfølge sin passion.

29/08/2017

Mød studenter-startups til CBS Entrepreneurial Day

Torsdag, 28. september 2017, 10:00 – 17:00, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Entrepreneurial Day

Siden 2015 har CBS Entrepreneurial Day samlet mere end 5500 iværksættere for at dele viden og netværke. Du kan møde 25 startups, opleve 12 talere, deltage i iværksætteraktiviteter eller finde et job i en af de nystartede virksomheder, hvis du er på jagt efter det. Blandt talerne er administrerende direktør Charlotte Jepsen, Mærsk Mc-Kinney Møller-professor i entreprenørskab ved CBS Mirjam Van Praag og CSE-alumne Yusufa Sey, som er grundlægger af Athgene, der bruger DNA-analyser til at sammensætte de rette kost- og motionsanbefalinger til deres kunder.
Det er CBS’ inkubator-miljø Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), der står bag arrangementet.

Læs mere om arrangementet her.

Arrangementet er på engelsk og kræver ingen tilmelding. Du skal blot dukke op og opleve iværksætterånden hos CBS.


Hvordan leder vi bedst entreprenørskab?

Onsdag, 6. september kl. 15:30 - 19:30, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Ledelse af entreprenoerskab

Har vi en entreprenørvenlig politik i Danmark? Hvordan former entreprenører firmaer og omvendt? Det vil en samling af forskere, politikere og iværksættere diskutere til konferencen ”CBS Business Connect: Ledelse af entreprenørskab”.
Keynote er økonomiprofessor Edward Lazear, som forsker i entreprenørskab på Stanford University. Han har desuden tidligere været chef-økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus for George W. Bush. Herudover er blandt andre folketingspolitiker Rasmus Jarlov (V) og serieiværksætter Mads Faurholt på programmet.

Arrangementet er det første såkaldte Business Connect-event, som den administrerende enhed CBS Erhverv står bag. De har til formål at bygge bro mellem CBS og erhvervslivet.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Konferencen foregår primært på dansk.
 

Studerende lærer om ansvarlighed fra dag et

Fredag, 1. september 2017, 9:00 – 15:00
Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København (9:00 – 12:00)
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (12:30 – 15:00)

Resp

Fra første studiedag vil CBS gerne klæde nye studerende på til at agere ansvarligt. Traditionen tro inviteres alle bachelorstuderende til den såkaldte Responsibility Day, hvor rektor Per Holten-Andersen og Kronprinsesse Mary i år vil præsentere, hvad de forstår ved ansvarlighed. Det foregår i Tivoli Congress Center for at få plads til alle. Dagen vil også byde på en case competition, hvor de nye studerende får deres første opgave, som går ud på at hjælpe tøjfirmaet Yab Yum Clothing Company Co. med at lægge en strategi for at drive en ansvarlig forretning.

 

 

Lær at drive succesfulde forandringsprocesser

Mandag, 25. september 2017 13:00 – 18:00, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg

Konf
 

Sundhedsplatformen og Skat er to eksempler på offentlige projekter, der senest har sat store krav til forandringsledelse. Organisationsforandringer er blevet hverdag i størstedelen af de danske organisationer, hvor der ikke længere bare skal flyttes opgaver mellem afdelinger og sættes nye strategiske mål. Der skal tænkes helt forfra. Professor Louise Fitzgerald fra Oxford University er inviteret som keynote til konferencen ”Sæt organisationen fri”. Hun skal øse ud af sin erfaring fra det engelsk sundhedssystem, som Danmark kan lære af. Herudover kommer repræsentanter fra Region Hovedstaden, Ungdommens Røde Kors, Danske Bank og Københavns Kommune og diskuterer deres oplevelser.

Det er Master of Public Governance, der for anden gang tager initiativ til en konference for landets offentlig ledere.
Der er desuden bogreception på to nye bøger: Når ledere skaber offentlig værdi og Når teknologier holder mere, end de lover.

Konferencen er på dansk.
 

CBS fejrer ph.d.- dimittender

Fredag d. 1. september 13:30, Kilen, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg.

Grad

Det er en bedrift at opnå en ph.d.-grad. Kom og vær med til Graduation Day, når CBS fejrer de seneste ph.d.-dimittender. Per Holten-Andersen, rektor på CBS, og Peter Møllgaard, forskningsdekan, vil holde tale ved dimittend-ceremonien, som efterfølges af en reception.

Vil du vide mere om Graduation Day så kontakt: phdgraduationbs.dk
 

DJ Le Gammeltoft fortæller om at forfølge sin passion

Tirsdag, 12. september 2017, 17:30-20:30, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Careers

Hvordan forfølger man sin passion? Det vil blive omdrejningspunktet til Kick-Ass Careers-arrangementet d. 12. september, hvor DJ Le Gammeltoft fortæller om sit arbejdsliv, der både har budt på at være radiovært, barejer og at starte et kultursite. Fire ledere fortæller desuden om deres karriereveje og inspirerer til, hvordan du kan investere i dig selv og din fremtidige karriere. Det er CBS Careers, der står bag arrangementet.  Tilmeld dig her.

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020