Virksomhedssøgning i Factiva
Nyhedsdatabasen Factiva har en helt speciel søgefunktion. Den viser en graf over en børsnoteret virksomheds aktiekurs og kobler den sammen med de artikler, der er udgivet på en specifik dato.
Du kan altså bruge aktiekursens stigninger og fald til at finde nyheder fra en lang række nyhedskilder. Factiva viser de artikler, der er offentliggjort en uge før til en uge efter denne dag. Og du kan efterfølgende selv vælge en specifik dag.
Det er også muligt at sammenligne aktiekursen med en anden virksomhed eller et index fx OMX og se hvordan virksomheden klarer sig i forhold til indexet.
Sådan gør du:
• Gå til Factiva
• Klik på fanen Companies / Industries
• Indtast virksomhedens navn i søgefeltet, og vælg fra listen
• Klik på det lille billede af grafen med aktiekursen
Du bliver ført til en side, hvor grafen er større og hvor du kan klikke på selve grafens udsving og dermed generere en søgning efter artikler.
De små blå bjælker i bunden viser mængden af artikler på den pågældende dato.
Factiva er tilgængelig for CBS-studerende og ansatte både på og udenfor CBS.