Emerging markets database: EMIS

Nyheder

En spændende og indholdsrig database til dig der arbejder med emerging markets, hvad enten det drejer sig om markeder, politik eller virksomheder.

18/12/2018

Verdenskort

EMIS professional indeholder regnskabstal, virksomhedsinformation, brancheanalyser, kursnoteringer, makroøkonomisk statistik, nyheder samt markedsspecifik information.

Databasens fokus er de såkaldte nye markeder; emerging economies. Og den dækker en lang række lande i Latinamerika, Central- og Østeuropa, Asien, Australien, Afrika og Mellemøsten.

Brancher og markedsandele

Brancherapporter findes i menupunktet ”Industries”. I udgangspunktet søger man på tværs af alle lande i databasen, men man kan også vælge at begrænse til en eller flere specifikke lande.
I menupunktet ”Industry” finder du også en række ”tools” som bl.a. kan bruges til at få et hurtigt overblik over en specifik branche i et land – se f.eks. hvilke virksomheder der opererer i branchen og hvordan markedsandelene er fordelt.

Nyheder om virksomheder i emerging markets

EMIS professional har medarbejdere over hele verden, som leverer rapporter og analyser. Derudover henter de nyheder og artikler om virksomheder fra mere end 20.000 lokale og globale publikationer.

To forskellige måder at finde nyhedsartikler om virksomheder:

  1. Vælg fanebladet Companies og derefter funktionen News og vælg mellem Latest News / News by Topic / M&A New – søg efter virksomhed i den lille søgeboks ”search within news”
  2. Vælg fanebladet Companies og find derefter virksomheden frem ved at søge på navnet. Når en bestemt virksomhed er fundet, er det muligt at finde nyhedshistorier frem via menupunktet News

Landeinformation

EMIS er en rigtig god kilde til at finde information om lande. Der er makroøkonomiske nøgletal, prognoser, landerapporter fra udgivere som Dun&Bradstreet, EIU, Oxford Economics med flere.
Med Cross-country Comparison Tool kan du sammenligne flere lande på en lang række parametre som f.eks. vækst, forbrugerprisindex, FDI og Equity Market Index mv.

Risikoanalyser

Du får også adgang til risikoanalyser fra bl.a. Dun & Bradstreet, som giver dig et grundigt indblik i den økonomiske, politiske og ikke mindst forretningsmæssige situation i et givent land.

Rapporterne indeholder information om følgende:

  • Short-Term Economic Outlook
  • Long-Term Economic Potential
  • Market Potential
  • FX Risk
  • Transfer Risk
  • Business Regulatory Environment
  • Business Continuity
  • Political / Insecurity Risk
  • Expropriation / Nationalisation Risk

M&A og ECM i emerging markets

Under ”Company” menupunktet er der bl.a. adgang til nyheder om virksomhedshandler, Equity charts samt en ”deal” database.
I Deal databasen kan du skræddersy dine søgninger og finde oplysninger om hvem, der har købt eller solgt hvad, hvor og hvornår. Det er muligt både at søge efter M&A (mergers & acquisitions) samt markedet for virksomhedsfinansiering i øvrigt, ECM (Equity Capital Market).

Rådgiverne i diverse handler kan du søge efter i menuen LeagueBoard og få en rating baseret på antal handler og disses værdi.
Udforsk selv de øvrige spændende menupunkter, hvis du arbejder med fusioner mv. i emerging markets på dit studie.

Udenlandske investeringer (FDI)

Hvis du ønsker vide mere om FDI i de nye markeder kan EMIS også levere information. Start med at vælge land og derefter søge på FDI.

Se video fra EMIS – vælg “For research” lidt inde i videoen.


 

Sidst opdateret: CBS Library // 05/04/2019