Valgarrangement om cirkulær økonomi

Danmark står over for et Folketingsvalg i foråret 2019, og derfor har CBS Circularity inviteret et panel bestående af politikere og repræsentanter fra erhvervslivet til at diskutere politiske ambitioner for cirkulær økonomi, og hvad det betyder for danske virksomheder. Du kan også deltage i arrangementet d. 12. marts 2019 fra 15-17 på Solbjerg Plads 3, 2. sal.

Tirsdag, 12 marts, 2019 - 15:00 to 17:00

De danske politikere kan se fornuften i cirkulær økonomi, og regeringen udgav i efteråret 2018 en strategi for cirkulær økonomi. I strategien peges på konkrete initiativer for danske virksomheder og offentlige institutioner.

Cirkulær økonomi handler om at skabe økonomisk vækst uden merforbrug af jordens råmaterialer. Det opnår vi ved at gentænke den måde hvorpå vi designer, køber, forbruger og genanvender materialer. Det kan f.eks. være gennem recirkulering af materialer i hele værdikæden, hvilket vil forlænge ressourcernes levetid i værdikæderne samt reducere materialeforbruget. På den måde åbner cirkulær økonomi op for nye forretningsmodeller, samarbejdsformer og forsyningsmuligheder.

Flere nationale og internationale institutioner har allerede gjort cirkulær økonomi til en del af deres hverdag. Det er ikke kun godt for økonomien, det er også nødvendigt for at nå globale og nationale målsætninger om bæredygtig udvikling. Spørgsmålet er hvordan det omsættes til praksis i Danmark, og hvilke forhindringer, der foreligger.

Panelet består af politikerne:
Ida Auken (RV)
Anders Johansson (KF)
Mette Reissmann (S)

Og repræsentanterne fra erhvervslivet:
Anders Bering, Vice President Corporate Affairs, Carlsberg Group & Carlsberg Denmark
Signe Frese, CSR-direktør, Coop
Karin Klitgaard, Miljøpolitisk chef, Dansk Industri

Program:
15.00: Indtjekning og let forplejning
15.30: Velkomst og introduktion til dagens tre emner om cirkulær økonomi af Jesper Clement, Associate Professor, CBS Circularity
15.40: Cirkulær økonomi i dansk industri, af Karin Klitgaard, Miljøpolitisk chef fra Dansk Industri
15.50: Præsentation af panelet
15.55 - 16.55: Paneldiskussion af de tre emner;
1. emne: Hvilke politiske værktøjer kan tages i brug for at skabe incitament til cirkulær økonomi og recirkulering af ressourcer?
2. emne: Hvordan kan politikerne understøtte virksomheder til at opnå nuværende og kommende EU-målsætninger om genanvendelse og cirkulær økonomi?
3. emne: Hvad skal der ske med initiativerne fra den nationale strategi efter valget – hvordan kommer vi videre?
16.55: Kort opsamling og tak for i dag

Afsender af arrangementet er CBS Circularity. CBS Circularity er en nyoprettet tænketank som fokuserer på omstillingen til en cirkulær økonomi.
CBS Circularity består af:
Associate Professor Jesper Clement
Associate Professor Steen Vallentin
PhD Fellow Sönnich Dahl Sönnichsen
Professor Esben Rahbek Gjerdum Pedersen
Centre Manager CBSCSR Sarah Netter

Vil du høre mere om CBS Circularity, så kontakt cbs.circularity@cbs.dk eller mkl@circulartransition.com

Arrangementet er for alle og det er gratis at deltage.

Du kan tilmelde dig her.

Sidst opdateret: Communications // 08/10/2019