Kom til Copenhagen Art Week på CBS

I samarbejde med DIAS Kunsthal kan du opleve digital kunst på CBS, når vi lægger lokaler til Copenhagen Art Week fra tirsdag d. 22. maj til søndag d. 27. maj. Digital kunst vil dukke op på nye og uventede steder.

Tirsdag, 22 maj, 2018 - 09:00 to Søndag, 27 maj, 2018 - 17:00

art_week.jpg

Foto: Bianca Stich & Jan Brand

Bitcoin-skattejagt, en skulptur, video- og lydkunst. Seks dage i slut maj engagerer CBS sig i kunstfestivalen Copenhagen Art Week, når udstillingen ”TECHTONIC – ændringer og forskydninger gennem teknologi” indtager Solbjerg Plads og Kilen. 

”Vi glæder sig over samarbejdet med DIAS Kunsthal, som bringer kunst tættere på CBS’ studerende, ansætte og andre interesserede”, siger Philipp Alexander Ostrowicz fra CBS’ kunstudvalg.

I løbet af dagene vil du kunne opleve fem digitale kunstværker på CBS. 
 

Hvad sker der på Solbjerg Plads?

På Solbjerg Plads vil du opleve et interaktivt lydværk af den amerikanske kunstner Wayne Siegel. I værket vil din krop blive brugt som et instrument, der skaber et unikt lydunivers. 

I kantinen vil du kunne se en video af kunstneren Matt Kenyon. Videoen reflekterer over og kommenterer på Coca Colas promovering af læskedrikken som et positivt valg. 

Herudover kan du gå på Bitcoin-skattejagt af kunstneren Vibeke Bertelsen. Hold øje med billedsporene, løs gåden og find Bitcoins til en værdi af 1000 kr.
 

Hvad sker der i Kilen? 

I Kilen fortsætter Bitcoin-jagten, men du kan også stoppe for at overvære en video af de tyske kunstnere Bianca Stich og Jan Brand. Værket tager udgangspunkt i vores online-kultur, som er kendetegnet ved det letfordøjelige -  heriblandt kattevideoer. Er internettet demokratisk eller pacificerende, spørger kunstnerne.
Kunstneren Jacob Remin deltager med en skulptur. Remin fokuserer på materialiteten i det digitale og undersøger, hvordan den sky, som passer på vores digitale filer, fungerer. 

Udstillingen er gratis at opleve og kan tilgås i CBS’ åbningstider.

Find CBS’ åbningstider

Læs mere om kunstudstillingen på CBS

Læs mere om Art at CBS

Læs mere om Dias Kunsthal (Digital Art Space) 
 

For flere informationer kontakt CBS’ kunstudvalg:
Philipp Alexander Ostrowicz 

 
 
 
Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020