Infomøde om cand.soc.-linjen i Politisk Kommunikation & Ledelse

Hør om den nye cand.soc.-uddannelse på CBS

Onsdag, 30 marts, 2005 - 14:30 to 16:30

CBS Handelshøjskolen starter ny kandidatoverbygning i Politisk Kommunikation & Ledelse, en linje under cand.soc.-uddannelsen i erhvervsøkonomi og ledelse. PKL-linjen retter sig mod et nyt arbejdsmarked under udvikling. Uddannelsen optager såvel samfundsvidenskabelige som humanistiske bachelorer.

Ny forskning på CBS viser, at vanlige grænsedragninger mellem privat, offentlig og frivillig udviskes. Virksomheder politiseres, det offentlige markedsorienteres, frivillige organisationer indgår partnerskaber med virksomheder. Der udvikles et helt nyt arbejdsmarked. I grænsefladen mellem de traditionelle sektorer er der brug for kommunikative og strategiske kompetencer. Ansatte i koordinerende og projektledende funktioner skal kunne håndtere mange forskellige logikker og sprogspil - gerne på strategisk niveau.

PKL-linjen på CBS er et innovativt svar på denne ledelsesudfordring.

Program

14:30–14:50

Erik Højbjerg, Ph.D, adjunkt, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi*:

PKL-linjen og det nye arbejdsmarked

14:50-15:10

Niels Åkerstrøm Andersen, forskningsprofessor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi*:

Sprogspil og polyfoni i moderne socialforvaltning

15:10-15:30

Berit Larsen, cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling, KUA, leder af Arkens skoletjeneste**:

Moderne udfordringer for kunstledelse

15:30–15:40

Pause

15:40–16:10

René la Cour Sell, cand.scient.soc, Rådet for Større Færdselssikkerhed**:

Kampagnestyring i grænsefladen mellem offentlig og privat

16:10–16:30

Anders la Cour, Ph.D., adjunkt, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi*:

Ledelse i frivillige organisationer

* Underviser på PKL-linien

** Medlem af Advisory Board for PKL-linien

Sidst opdateret: Communications // 14/03/2005