Vi vurderer ansigtsudtryk ud fra konteksten
Det er ikke kun mundvige, der hænger nedad eller poser under øjnene, der kan give os et indtryk af sindsstemningen hos en anden person.
Konteksten er nemlig afgørende, når vi vurderer hinandens ansigtsudtryk, lyder konklusionen i et nyt studie fra 2019, udarbejdet af blandt andet lektor Daniel Barratt fra Department of Management Society and Communication, CBS.
Han har sammen med forskere fra Parma University i Italien og Aarhus Universitet taget udgangspunkt i en filmisk metode kaldet ’Kuleshov-effekten’, der er udviklet af den russiske instruktør Lev Kuleshov i 1920’erne.
Sådan gjorde forskerne
Metoden går ud på at krydsklippe mellem billeder af ansigter og derefter billeder af omgivelserne og konteksten. Det kan være med til at påvirke, hvordan publikum tolker karakterernes følelser.
Se en simulation af Lev Kuleshovs klippemetode her.
På samme måde har forskerne bag det nye studie udsat 24 personer i alderen 30-50 år for billeder af ansigter med neutrale udtryk og derefter klippet videre til sekvenser med forskellig kontekst, eksempelvis et barn med en dukke, en død kvinde i en kiste og en skål suppe (se illustration).
Deltagerne skulle derefter vurdere sindsstemningen og niveauet af ophidselse i de neutrale ansigter.
”De personer, der først så et billede af et neutralt ansigt og derefter sekvensen med den lille pige med dukken, tolkede, at den neutrale person var glad. Klippet til den døde kvinde i kisten skabte derimod et indtryk af tristhed i samme neutrale ansigt, og skålen med suppe fik deltagerne til at tolke ansigtet som sultent,” fortæller Daniel Barratt om resultaterne, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Scientific Report – Nature.
Ovenfor ses et eksempel på de viste billeder af ansigtsudtryk og kontekst, som deltagerne skulle vurdere i forhold til følelsesmæssig tilstand i det neutrale ansigt.
Det kan vi bruge resultaterne til
Udover at studiet cementerer, hvor vigtig konteksten er for den måde, vi tolker hinanden på, bidrager det også til en forståelse af, hvilken rolle den nonverbale kommunikation spiller for os mennesker.
Vi bedømmer i høj grad hinanden ud fra det non-verbale, dvs. kropssprog, hvilket også er en del af konteksten, når vi aflæser hinanden, forklarer Daniel Barratt.
Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man kommunikerer og aflæser hinanden i forretningssituationer og interkulturelle forhandlinger:
”Man kan nemlig sagtens gennemskue, hvis en person siger noget, men ser ud som om han/hun ikke mener det,” siger Daniel Barratt.
Han understreger, at det nye studie er bygget på en lille forsøgsgruppe, og man derfor bør være varsom med at generalisere for meget. Dog bygger studiet videre på en tidligere, større undersøgelse med 36 forsøgspersoner fra 2016, hvor Daniel Barratt arbejdede sammen med svenske forskere fra Universitetet i Lund.
Han mener derfor, at man godt kan antage, at nogle af de tendenser, studiet viser, også gør sig gældende i samfundet.
Link til forskningspublikation 2019: How context influences the interpretation of facial expressions: a source localization high-density EEG study on the “Kuleshov effect”
Link til forskningspublikation 2016: Does the Kuleshov Effect Really Exist? Revisiting a Classic Film Experiment on Facial Expressions and Emotional Contexts
For yderligere information kontakt:
Lektor ved CBS, Daniel Barratt fra Department of Management, Society and Communication.