Det sker på CBS i september
CBS ENTREPRENEURIAL DAY 2018
Torsdag d. 27. september 2018, 10:00-18:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Kom med til CBS Entrepreneurial Day med mere end 4000 deltagere - herunder studerende, oplægsholdere, iværksættere, forskere, forretningsfolk og investorer. Her får du en unik mulighed for at blive inspireret og opleve de nyeste tendenser og forskning inden for iværksætteri.
Hvad er udfordringerne og mulighederne i cirkulær økonomi?
Onsdag d. 12. september 2018, 15:00 – 17:00
Dalgas Have 15, 2Ø.071, 2000 Frederiksberg
Der er i dag mange muligheder for at bruge og genbruge ressourcer og produkter mere effektivt og samtidig gøre en forretning ud af det. Cirkulær økonomi er i fokus på dette eftermiddagsseminar, hvor ph.d.-studerende ved CBS Sönnich Dahl Sönnichsen og professor ved Syddansk Universitet Morten Birkved vil diskutere de udfordringer og muligheder, der ligger foran os.
Mød anerkendt Harvard-professor Mark H. Moore til konference om offentlig ledelse
Tirsdag d. 25. september 2018, 09:00 – 13:00
Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Kom med, når Master of Public Governance inviterer til årets konference om offentlig ledelse ”Fra strategi til værdi”. Du vil blandt andet opleve mini master classes og en paneldebat med kompetente profiler fra erhvervslivet. Dette års hovedtaler er Mark H. Moore fra Harvard University, som er ophavsmand til begrebet ”public value”. Arrangementet foregår på Nationalmuseet og museets direktør Rane Willerslev er også på talerlisten.
Få praktikere og forskeres bud på, hvad der fremmer god ledelse
Mandag d. 17. september 2018, 15:00 – 17:00
Solbjerg Plads 3, SP 2.01, 2000 Frederiksberg
Hvordan skaber ledelse værdi? Hvad har været den største overraskelse i dit lederskab? De spørgsmål vil en række indlægsholdere svare på ved arrangementet ”Ledelse live-on”. Mød blandt andre bestyrelsesformand i SAS og NNIT, Carsten Dilling, bestyrelsesformand i Terma og den Bål Planet, Flemming Tomdrup, og professor i ledelse ved CBS Flemming Poulfelt.
Foto: Shutterstock
Mød ny CEO på studieophold
18. september 2018, 16:00-17:30
Solbjerg Plads 3, lokale SP201, 2000 Frederiksberg
Et nyt semester begynder i september og det gælder også for en administrerende direktør, som har sagt ja til blive ny Executive in Residence på CBS. Det er et initiativ, som inviterer topchefer fra de allerstørste danske virksomheder på studieophold for et år ad gangen. Sidste år var Danske Banks Thomas F. Borgen på studieophold. Formålet med initiativet er at udvikle forskning og uddannelse i tæt samarbejde med virksomheder. Mød den nye Executive in Residence 18. september og få historien bag virksomhedens rejse fra at være en lokal virksomhed til at blive en stor global spiller.
Bliv opdateret på de nye krav til supply chain-ledere
Onsdag d. 5. september 2018, 13:30 – 18:00
Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg
Vær med når de 25 bedste supply chain-ledere i Danmark bliver hyldet til konferencen ”7th Supply Chain Leaders Forum”. Kravene til en god supply chain-leader har ændret sig drastisk, og derfor vil fokus være på, hvordan den gode leder kan karakteriseres. Internationalt anerkendte talere vil give deres bud ved hjælp af nye filosofier og cases.
Oplev CBS’ 51 studenterorganisationer
Torsdag d. 20. september 2018, 09:00 – 16:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Mød en række af CBS’ 51 forskellige studenterorganisationer 20. september til Student Society Day. Har du en forkærlighed for vin? Mangler du nogle at gå på jagt med? Eller vil du gerne være en del af et kor? Livet på campus er andet end eksamener og lektier, så mød op, og hør om de forskellige organisationer på CBS, som giver dig mulighed for at få nye venner og oplevelser.
Ph.d forsvar i juni
Agnieszka Nowinska - Ships and Relation-Ships: Tie Formation in the Sector of Service Intermediaries in Shipping
Anders Kryger - Aligning future employee action and corporate strategy in a resource-scarce environment