Årets MPG-konference 2018: Fra strategi til værdi

Master of Public Governance inviterer til årets konference om offentlig ledelse: FRA STRATEGI TIL VÆRDI. Konferencen afholdes tirsdag d. 25. september 2018 kl. 9.00 - 13.00 på Nationalmuseet i København.

Tirsdag, 25 september, 2018 - 09:00 to 13:00

MPG konference 2018

DELTAG I ÅRETS KONFERENCE OG BLIV KLOGERE PÅ OFFENTLIG VÆRDISKABELSE

Sammen med direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, byder vi velkommen til dette års konference om offentlig ledelse.

Jacob Rosenkrands, bl.a. kendt fra DR2 Deadline, er endnu en gang facilitator, når Master of Public Governance i år sætter fokus på offentlig værdiskabelse, og det er os en stor ære og fornøjelse at kunne præsentere en af de helt tunge profiler inden for emnet som dette års hovedtaler: den anerkendte forsker og professor, Mark H. Moore, fra Harvard University – manden bag begrebet ’public value’.

Offentlige ledere skaber hver dag offentlig værdi gennem det arbejde, de varetager – men arbejder nutidens offentlige ledere tilstrækkeligt strategisk med at skabe offentlig værdi?

Du kan opleve mini master classes ved engagerede undervisere og forskere fra MPG samt en paneldebat med relevante og kompetente profiler fra erhvervslivet.

Kom og bliv klogere på, hvordan vi sammen skaber større og bedre offentlig værdi og få mulighed for at sparre, netværke og blive udfordret af ligesindede.

Tid og sted:
Tirsdag d. 25. september 2018

Kl. 9.00 - 13.00 (med morgenmad fra 8.30 og frokost efter 13.00)
Nationalmuseet, København

Prisen for deltagelse er DKK 950,- for nuværende/tidligere masterstuderende på CBS og DKK 1.250,- for øvrige deltagere.

Læs mere og tilmeld dig her

Vi glæder os til at se dig til en dag med spændende debatter om strategisk ledelse og offentlig værdiskabelse med nogle af feltets skarpeste repræsentanter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MPG-teamet på tlf. 38 15 36 33 eller mpg@cbs.dk

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 08/10/2019