Dimissions arrangement på HD Marketing Management sommer 2018

Balkonen på Solbjerg Plads var tæt pakket med glade dimittender og deres familier.

07/05/2018

Årets bedste afgangsprojekt:

Dennis Bernhardt Kristensen: ”Potentielle indtrængningsstrategier i olie og gasindustrien for Ocean Team Scandinavia på det norske marked”

Den internationale olie- og gasindustri har været under pres siden 2014, og det har været svært for leverandørerne at skabe den nødvendige omsætning og vækst.

Ocean Team Scandinavia (OTS) har udviklet et helt nyt produkt og er gået fra at være service leverandør til at være teknologisk leverandør med en unik patenteret teknologi. Med denne patenterede teknologi søger OTS at ”disrupte” industrien og skille sig ud i forhold til konkurrenter.

Det er et vanskeligt projekt, den studerende har stillet sig selv, idet der er tale om et nyt produkt på et marked, der i sin natur er meget konservativt. Produktet i sig selv er teknisk kompliceret, hvilket gør både markedsundersøgelser og markedsføring til en udfordring.

Den studerende formår dog at holde fokus på udfordringerne og på, hvordan de kan tackles uden at forfalde til nemme løsninger.

Analysen af markedet med segmentering af potentielle lønsomme kunder er meget præcis og klar og vil kunne anvendes direkte af virksomheden til opsøgende salg og til planlægning af aktiviteter. Der er tale om en sublim anvendelse af segmenteringsprocessen som en central del af virksomhedens markedsføringsstrategi, herunder også fokus på organisationen som en mulig handlingsparameter.

Der må ligeledes gives credit for den studerendes indsigt i og fokusering på et andet centralt begreb: ”value proposition”. Skabelse af en værdi er mere reel, hvis det ses fra kundens perspektiv end fra leverandørens forretningsmodel – men hvordan skabes en holdbar forskel, der er konkurrenterne overlegen?

Der foretages også en udmærket analyse af virksomhedens strategiske issues i form af en operationalisering af SWOT matricen til en TOWS matrice med konkrete, realistiske anbefalinger og planer, der er lige til at implementere.

img_7423.jpg

Prisen på 5000 kr. er sponseret af Kunde & Co. og Associate Partner Michael Jensen overrakte denne fine pris til Dennis Bernhardt Kristensen.

 

Prisen for årets bedste eksamensgennemsnit er sponseret af Vordinborg Køkkenet.

img_7413.jpg

Salgs- og marketingchef Mads Skjoldby, Vordingborg Køkkenet overrakte prisen på 5000 kr. til Line Bentsen Zacho, som havde årets højeste gennemsnit.

 

 

The page was last edited by: HD Marketing Management // 10/08/2019