Hjemmearbejdspladser er populære – men pas på ulemperne

(Copyright © Jack Frog/Shutterstock.com)

Af Claus Rosenkrantz Hansen

24 procent af den amerikanske arbejdsstyrke arbejder fra hjemmet, og globalt vokser antallet af mennesker, der benytter hjemmet som arbejdsplads, hvert år med 11 procent.

Og den udvikling sker ikke uden grund, for fordelene ved distancearbejde er mange. Fleksibilitet i forhold til familielivet og et pusterum fra det åbne kontorlandskabs støj og forstyrrelser er bare nogle af gevinsterne for de medarbejdere, der sidder hjemme med opgaverne.

Også virksomhederne har fordel af distancearbejde. Medarbejdere, der har mulighed for at flytte arbejdspladsen hjem, er ofte mere tilfredse og deraf mere produktive. Og så har virksomheden færre udgifter til kontorpladser, når en del af opgaverne løses via distancearbejde.

Alligevel mener lektor Peter Holdt Christensen, der forsker i menneskers adfærd på arbejdspladsen, at virksomheder skal være varsomme med omfanget af distancearbejde. Det konkluderer han i sin ny bog Distance i arbejdslivet.

”Der sker noget med arbejdspladsen og medarbejderen, når der arbejdes hjemmefra. Strukturelt set er der ingen problemer i, at medarbejdere af og til sidder derhjemme, men man bør huske på, at en arbejdsplads også er en social proces, og at fællesskabet har stor betydning for vores velbefindende på arbejdspladsen. Man skal derfor være forsigtig med at udbrede brugen af distancearbejde, fordi det kan have konsekvenser for både fællesskabet og sammenhængskraften i virksomheden,” siger Peter Holdt Christensen.

Mødet omkring kaffemaskinen vigtig for sammenhængskraften
I bogen beskriver Peter Holdt Christensen fordele og ulemper ved distancearbejde ud fra de tre begreber autonomi, relationer og synlighed.

Autonomi beskriver, hvordan medarbejderen selv kan være med til at tilrettelægge arbejdstiden, hvilket kan komme familielivet til gode. Det virker befordrende for motivationen, fordi det fremmer fornemmelsen af medindflydelse hos den enkelte medarbejder.

Men der er også ulemper, for arbejder medarbejderen alt for ofte derhjemme, fører det til isolation fra arbejdsfællesskabet i virksomheden.

”Og det går ud over virksomhedens sammenhængskraft, som er vigtig, og som bedst skabes ved, at medarbejderne engang imellem mødes på kontorerne, på gangen eller ved kaffemaskinen,” siger Peter Holdt Christensen.

Begrebet relationer er nært beslægtet. På den ene side kan det være hensigtsmæssigt at sidde hjemme med opgaver, der kræver fordybelse og færrest mulige afbrydelser fra kolleger, men er man ofte fraværende, går det udover de sociale relationer.

”Det kan være fint at arbejde hjemme og undgå afbrydelser, men man har også behov for at udbygge relationerne til ens kolleger, og de relationer udbygges ikke, når man sidder derhjemme,” mener Peter Holdt Christensen.

Det tredje begreb synlighed handler om at være til stede og blive set. Bliver man ikke set, kan det ligefrem gå ud over ens karriere.

”Forskningen viser, at ledere forbinder arbejdsindsats med fysisk tilstedeværelse. Det betyder, at arbejder man hjemme, vil der være en tilbøjelighed til, at lederen ikke får øje på ens arbejdsindsats. I sidste ende betyder det, at dem, der arbejder hjemme, risikerer at blive dårligere stillet med hensyn til lønforhold og avancement,” siger Peter Holdt Christensen.

Virksomhederne fattes viden om fordele og ulemper ved distancearbejde
Peter Holdt Christensens bog er en analyse og sammenfatning af den eksisterende forskning om distancearbejde. Der er blevet forsket i distancearbejde siden 1970’erne, hvor fænomenet begyndte at blive udbredt, fordi oliekrisen gjorde det økonomisk attraktivt at arbejde hjemme.

Men endnu har forskningen ikke rigtig fundet vej til virksomhederne – og formålet med bogen er at rette op på det forhold.

”Med bogen giver jeg en tilgængelig og kort introduktion til, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på i forbindelse med distancearbejde. Virksomhederne udstyres med forskningsbaseret viden om fordele og ulemper, så de bliver i stand til at træffe mere kvalificerede beslutninger om distancearbejde ud fra netop deres tilfælde,” siger Peter Holdt Christensen.