Ved du nok om kaffe? Her er markedets konger og kapitulanter

Nyheder

Din kaffe er sort, varm og velsmagende. Men højst sandsynligt produceret af bønder med dårlige lønforhold. Sådan lyder konklusionen i nyt kaffestudie fra CBS.

 
24/09/2019

Foto: Shutterstock


En kop kaffe kan være dagens selvforkælelse. Det hellige, lille rum, hvor du kan trække vejret efter en veloverstået opgave. Eller få et øjebliks fred fra familien i selskab med en ven.

Men under hvilke forhold er kaffen egentlig produceret?

Det har Stefano Ponte, der er professor på Institut for Management, Society and Communications på CBS undersøgt i et nyt studie, udgivet i Journal of Economic Geography.

”Der er generelt en stor ulighed i magtfordelingen mellem vesten og det globale syd, når det gælder kaffeproduktion. Og det er simpelthen ikke i orden,” siger Stefano Ponte.

Hvis du vil vide mere om, hvad der ligger på bunden af stempelkanden – dér hvor der er mørkt og grumset - skal du læse videre her, når vi opridser, hvem der er kaffemarkedets konger og kapitulanter. 

Dårlige lønforhold og ulige fordeling af penge 

Sammen med Janina Grabs, der forsker på University of Münster i Tyskland, har Stefano Ponte lavet en analyse af allerede eksisterende forskning om kaffe, industrirapporter, artikler og firmahjemmesider gennem de seneste 60 år.

Derudover har de foretaget 65 interviews med kaffebønder, producenter og sælgere i perioden mellem 2015-2018.

Resultaterne er ifølge Stefano Ponte, tydelige: Det er fortsat Vesten (fx Europa og USA), der udnytter kaffeplukkere og producenter i det globale syd (Asien, Afrika, Latinamerika og Caribien).

”Der var ellers en periode omkring 2010, hvor et mere fragmenteret marked med fokus på specialkaffe gav bønderne bedre betaling for deres kaffe.

Men i de seneste par år er billedet desværre vendt igen, idet globale kaffe-opkøbere har købt mindre specialproducenter over hele verden.

Det har igen gjort det svært for de små lokale producenter,” forklarer Stefano Ponte.

Den dårlige udvikling begyndte, da en ellers velfungerende kaffe-aftale kaldet International Coffee Agreement (ICA) blev opløst i 1989:

”Da ICA-aftalen blev indført i 1962 fik kaffebønderne en langt højere andel af det beløb, forbrugeren betaler for varen, idet magtrelationen mellem eksportlandende og forhandlerne blev reguleret af klare regler. Men efter, at aftalen blev forkastet i 1989, får kaffebønderne en langt mindre andel af den endelige pris for kaffen,” siger Stefano Ponte. 

Et andet eksempel på, at kaffeindustrien med årene er blevet mere ulige, er i forhold til lønninger, fortæller han videre.

“Store virksomheder i kaffeindustrien, eksempelvis Nestlé, betaler nu internationale forhandlere med helt op til et års mellemrum, hvor det for få år siden var cirka hver anden måned. Det betyder, at forhandlerne er en slags banker for de store kaffevirksomheder, og de ekstra udgifter går ud over producenterne, der får lavere priser, end de burde,” siger Stefano Ponte.

Derfor er uligheden et problem

Når vi nydelsesfuldt tager en slubrende tår af det sorte guld, bør vi minde os selv om, at kaffe er nogle menneskers levebrød, og det derfor er vigtigt at vide, under hvilke forhold den er lavet, pointerer Stefano Ponte:

”Det skæve magtforhold mellem forbruger- og producentlandene, påvirker den enkelte kaffebondes liv og velbefindende. Der er omkring 125 millioner mennesker, der arbejder med kaffe på verdensplan, og når vi indtager noget – både mad og drikke – bør vi som forbrugere interessere os for, hvordan produkterne bliver produceret,” siger han.

Derudover bør vi indføre klare regler, så vi sikrer en gavnlig konkurrence på markedet, mener Stefano Ponte:

”Lige nu har vi to store virksomheder, Nestlé og JAB Holding, der dominerer næsten 50 procent af kaffemarkedet. Det betyder, at de kan opnå meget magt i industrien. Konkurrenceloven bør bruges til at facilitere et mere konkurrencedygtigt marked, hvor andre store opkøbere også kan være med,” siger han.

Det kan du selv gøre

Noget af det, du som forbruger kan gøre er at gå efter mærker som Fair Trade eller Rainforest Alliance Certified Coffee, lyder anbefalingen fra CBS-forskeren, der dog understreger, at selv ikke disse mærker er ufejlbarlige.

”Før i tiden, var der ingen, der tænkte på, hvordan deres produkter blev produceret.

I dag er der heldigvis mange forbrugere, der er kritiske, når de køber varer,” siger han og tilføjer:

“Dog er det umuligt at komme kaffeindustriens ulighed til livs, medmindre, at de producerende landes regeringer i højere grad regulerer eksporten, så kaffebønderne – og producenterne - kan opnå mere værdi, eksempelvis gennem en tydeligere markering af, hvilket land kaffen stammer fra.” 

Kaffens tre historiske faser gennem de seneste 60 år:

Udviklingen i kaffens historie er bølget frem og tilbage de seneste 60 år fra 1960’erne til i dag.

Få et overblik over de tre mest afgørende faser her:

• 1962-1989, Klare regler og ny teknologi: En aftale kaldet International Coffee Agreement (ICA) bliver etableret på internationalt niveau. Aftalen skal sikre, at eksportlandene ikke bliver udnyttet, og at priserne forbliver stabile og høje.

• 1990-2007, Nedbrud af regler og fokus på forbrugeren: Denne fase opstår som reaktion på, at ICA-aftalen forkastes. Kaffepriserne falder og er generelt ustabile i denne periode. Samtidig begynder nye organisationer, som eksempelvis Fair Trade, at kæmpe for bedre forhold for kaffebønderne. Der ses desuden et nyt fokus på forbrugernes kærlighed til kvalitet, hvilket udmønter sig i flere store kaffekæder såsom Starbucks. Samtidig indledes, det, der populært kaldes ’latterevolutionen’.

• 2008-2019, Øget konkurrence og fokus på bæredygtighed: Finanskrisens negative effekt på kaffeindustrien bevirker, at flere af de eksisterende kaffeproducenter melder sig ud af markedet. Det giver plads til nye kæder med fokus på eksklusiv specialkaffe, der ikke i samme grad er ramt af markedets nedgang. I takt med, at økonomien bliver bedre fra 2012 og frem til i dag, stiger vores kaffeforbrug. Kaffemarkedet bliver en god investeringsmulighed, hvilket skaber øget konkurrence og højere priser. Bæredygtighed i kaffeproduktionen bliver et nyt krav, som kaffebønderne skal leve op til, dog uden at få mere i løn for de ekstra omkostninger og udgifter de nye grønne produktionsformer medfører. Læs mere om dette aspekt i Stefano Pontes nye bog; Business, Power and Sustainability.
 

Fakta
Stefano Ponte startede med at forske i det globale kaffe-marked omkring år 2000. I 2005 publicerede han sin bog The Coffee Paradox, som beskrev sammenfaldet mellem kaffe-boomet i forbrugerlandende, og krisen, opsvinget affødte i produktionslandende. Senest har han udgivet bogen Business, Power and Sustainability in a World of Global Value Chains.


For mere information kontakt journalist, Ida Eriksen

Sidst opdateret: Communications // 25/09/2019