Rammerne for en kandidatreform er forhandlet på plads

I dag har regeringen indgået en rammeaftale om en kandidatreform med partierne SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. I det oprindelige regeringsudspil fra marts var der lagt op til en meget omfattende ændring af uddannelserne. Det har CBS og Danske Universiteter arbejdet intensivt for at påvirke. Med den aftale, der ligger nu, er det tydeligt, at der er blevet lyttet til sektorens input. Men det bliver fortsat en kæmpe opgave for CBS at implementere reformen, fortæller rektor Nikolaj Malchow-Møller, der også er næstformand for Danske Universiteters rektorkollegium.

”Det er stadig en meget stor reform med mange ubekendte. Og det i sig selv kan vække bekymring. Når det er sagt, så er reformen blevet mere håndterbar end i det oprindelige udspil, og vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at lykkes med den store opgave, vi står overfor, så CBS fortsat kan udbyde attraktive uddannelser af høj kvalitet, og erhvervslivet bliver ved med at få superdygtige kandidater," siger han.

Reformen betyder kort fortalt, at universiteterne samlet set skal omlægge 30% af de 2-årige kandidatuddannelser til erhvervskandidatuddannelser og 1,25-årige kandidatuddannelser samt nedskære bacheloroptaget med 8% i 2025. Hvordan og hvor meget CBS præcist skal omlægge, vides endnu ikke, men regeringen har tidligere indikeret, at humaniora og samfundsvidenskab skal omlægge en større andel. Efter sommerferien skal partierne bag aftalen forhandle detaljer på plads i et såkaldt forligstillæg, og derefter skal universiteterne i arbejdstøjet.

Særligt omfanget af regeringens oprindelige ønske om at omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelserne har mødt kritik fra universiteterne, erhvervslivet, studerende og oppositionen.  Omlægningerne er reduceret væsentligt i den endelige aftale, og det glæder Nikolaj Malchow-Møller:

”CBS og de øvrige universiteter har kæmpet for en omlægning i et betydeligt mindre omfang end oprindeligt foreslået. Vi er nu landet på et niveau, som er både mere realistisk og ansvarligt, og med en gradvis indfasning fra 2028 til 2032. Jeg er glad for at se, at vores dialog med ministeriet og forligspartierne i Folketinget har båret frugt,” siger Nikolaj Malchow-Møller.

Positive elementer i reformen
Udover omlægning af kandidatuddannelser indeholder den politiske aftale også et fokus på at styrke rammerne for efter- og videreuddannelse og et større optag af internationale studerende.

”Særligt ønsket om at bringe flere internationale studerende til Danmark og gøre livslang læring til en del af rygraden i vores uddannelsessystem er vigtige og fremsynede elementer i reformen. Den kan dermed forhåbentlig blive et skridt på vej mod større vekselvirkning mellem uddannelse og job, som bedre passer ind i en virkelighed, hvor vi er længere tid på arbejdsmarkedet, og hvor flere af os kommer til at få flere forskellige karrierer igennem livet,” siger Nikolaj Malchow-Møller.   

De væsentligste dele af reformen er:

• En samlet dimensionering af alle bacheloruddannelser i Danmark på 8% fra 2025.
• Omlægning af 30% af de 2-årige kandidatuddannelser til 1,25-årige (10%) og erhvervskandidater (20%)
• Gradvis indfasning af omlægningen fra 2028 til 2032
• Bedre rammer for efter- og videreuddannelse, særligt for de nye 1,25-årige kandidater
• Øget optag af internationale studerende

Det er for tidligt at sige præcist, hvilke konsekvenser reformen får for CBS' økonomi. 

CBS er på forkant
I januar satte CBS gang i et strategisk arbejde, Strategic Programme Portofolio Review (SPPR), der gennemgår hele uddannelsesporteføljen med henblik på at skærpe profilen og styrke kvaliteten af vores uddannelser. Forarbejdet gør, at CBS er langt bedre rustet til kandidatreformen. Det fortæller uddannelsesdekan Anna Thomasson:

”Vi er på forkant med at indtænke reformen i vores uddannelsesportefølje, fordi vi allerede er i gang med en grundig analyse af den. Det betyder ikke, at vi allerede nu kan sige, hvilke uddannelser vi vil foreslå at omlægge og hvordan, men vi har allerede gjort os nogle tanker om den fremtidige organisering og principperne for vores uddannelser. Det er et godt fundament at stå på,” siger Anna Thomasson.

Det var oprindeligt planen, at der i slutningen af 2023 skulle træffes endelig beslutning om CBS’ uddannelsesportefølje. Det tidspunkt skal nu tænkes sammen med kandidatreformen.

”Vi har endnu ikke det fulde overblik over konsekvenserne af reformen. Arbejdet med gennemgangen af uddannelserne har høj prioritet og fortsætter, og de to spor tænkes sammen. Reformen kan betyde, at vi ændrer tidsplanen for arbejdet med den fremtidige uddannelsesportefølje. På grund af den store indsats, som mange medarbejdere allerede har lagt i den strategiske gennemgang af uddannelserne, er vi godt forberedte til reformen," siger Anna Thomasson.

Godt nyt om takst 1
Reformen indeholder også en afklaring på en økonomisk usikkerhed, der har hængt over samfundsvidenskab og humaniora igennem mange år. Den såkaldte takst 1-forhøjelse, der er en forøget bevilling til universiteterne til at hæve kvaliteten af uddannelserne inden for de to hovedområder, gøres nu permanent.

“Det er en meget glædelig nyhed, at reformen gør forhøjelsen permanent. Det betyder, at CBS ikke år efter år skal forholde sig til, om vi står og mangler 60 millioner kroner i uddannelsesindtægter. Det giver stabilitet og bedre muligheder for at langtidssikre kvaliteten i uddannelserne. Vi har arbejdet længe på at gøre forhøjelsen permanent, så herfra skal der lyde en stor tak til ministeren og forligskredsen for dette”, siger Nikolaj Malchow-Møller.

Hvad sker der herfra?
Selvom de politiske rammer for kandidatreformen nu er forhandlet på plads, så er der fortsat nogle udeståender, der skal forhandles på plads i et såkaldt forligstillæg mellem partierne efter sommerferien.  

Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer også et såkaldt kandidatudvalg, hvor CBS og de andre universiteter får plads. Her skal konkrete forslag til det nye landskab for kandidatuddannelser udvikles og koordineres.

I 2028 optages de første kandidatstuderende under det nye system.