Medarbejdere skammer sig til stress

Nyheder

Medarbejdere stresser af skam over ikke at kunne nå alle deres arbejdsopgaver. Følelsen af skam udnævnes i ph.d.-afhandling som skurken i psykisk relateret sygefravær, den viden giver ledere mulighed for at reducere stress og sygefravær.

07/11/2016

Foto: dotshock / Shutterstock

Af Anne Katrine Godtfredsen og Mikael Koldby

Skam er titlen på en aktuel og rost, norsk ungdomsserie, som beskriver ungdommens følelsesmæssige kringelkroge gennem studerende på et gymnasium. Også på arbejdspladsen er følelsen af skam essentiel, når mangel på trivsel og stress rammer. Det viser en ph.d.-afhandling af Pernille Steen Pedersen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.

Medarbejdere skammer sig, når de er bagud med arbejdsopgaverne, eller hvis de føler sig uden for fællesskabet på jobbet, forklarer forskeren, som har fået sin indsigt gennem interviews med ledere og medarbejdere på arbejdspladser.

”Skam er følelsen af at være bange for at blive afsløret. Afsløret i for eksempel ikke at være god nok til sit arbejde. Det kan være en konflikt mellem idealet for, hvad man gerne vil udrette i sit job, og det man oplever, der er tid til,” siger Pernille Steen Pedersen.

Stress koster millarder
Der mangler forskningsbaseret viden om, hvordan ledere på arbejdspladser kan reducere omfanget af stress. Pernille Steen Pedersen giver med sin forskning, som fornylig er udkommet i bogform med titlen "Slip stress ud af skammekrogen- et forsvar for arbejdsfællesskabet", nogle bud på løsninger.  Det er anslået, at mentale helbredsproblemer og stress årligt koster det danske samfund 55 milliarder kroner. En betydelig del af de omkostninger skyldes sygefravær.

Pernille Steen Pedersens forskning peger på, at arbejdspladser i dag griber problemet forkert an. I forebyggelsen af stress hjælper det ikke med initiativer, hvor medarbejdere lærer at tale og tænke positivt eller at være mere robust.

”Hvis medarbejdere efterlever de råd, føler de bare, de spiller skuespil. I forhold til skam er det en grundlæggende selvfølelse, som er på spil. Og hvis lederen ikke formår at hjælpe medarbejderen, optrapper man situationen frem mod stress. Alle får at vide, de skal sige "pyt". Men du kan ikke sige pyt til din samvittighed,” siger Pernille Steen Pedersen. Hun har i sit ph.d.-projekt interviewet 20 medarbejdere, som har været ramt af psykiske helbredsproblemer, som i 16 af tilfældene har udløst langtidssygemeldinger, og 12 ledere fra private og offentlige virksomheder.

Skam på to måder
Forskningen har afdækket to typer af skam: Præstationsskam og relationsskam. Præstationsskammen opstår, når medarbejdere ikke får løst alle deres arbejdsopgaver. Skammen kan vise sig ved frygt for at blive afsløret i at være uansvarlige eller at underpræstere. Relationsskammen viser sig med spekulationer om, hvad andre tænker om den enkelte og angst for konflikter.  Uanset om skammen er relateret til arbejdsindsatsen eller til andres behandling af én har de fremherskende metoder for stresshåndtering ringe effekt, vurderer Pernille Steen Pedersen. Fx kan det opleves stærkt krænkende at få reduceret antallet af opgave og en sygemelding er ifølge forskeren heller ikke altid den rette løsning.

”En af interviewpersonerne formulerede, at hun under sin sygemelding glædede sig til at komme tilbage på arbejde og være noget værd igen. Selvfølgelig kan der være en forbedring ved at få en pause fra jobbet, men man vil senere falde tilbage i gamle mønstre, med mindre lederen fx ændrer vilkårene ved at anerkende medarbejderen eller arbejdsindsatsen," siger Pernille Steen Pedersen.

Hun har i sin forskning iagttaget fire trin frem til en så stærk følelse af skam-fremkaldt stress, at det udløser en langtidssygemelding. Et typisk forløb begynder med en indre konflikt mellem det medarbejderen gerne vil og får mulighed for at gøre. Det kan udvikle sig til næste trin, hvor medarbejderen prøver at ændre situationen  – uden held, og dermed næste trin, hvor den indre konflikt og skammen bliver mere og mere toneangivende for til sidst at ende i et sammenbrud.

Den gode chef kan hjælpe
Lederen har mulighed for at bremse den negative spiral og undgå sygefravær ved at agere, hvad forskeren beskriver som medarbejderens ”vikarierende samvittighed”:

”Ved præstationsskam kan lederen for eksempel være med til at vurdere arbejdsopgaver og sige, at der desværre kun er to timer til en arbejdsopgave, selvom medarbejderens idealer siger, at hun burde bruge tre timer på opgaven. Ved relationsskam kan det være utrolig vigtigt, at lederen er opmærksom på at give medarbejderen opmærksomhed og husker  at få sagt god morgen og få svaret hurtigt på mails", forklarer Pernille Steen Pedersen og advarer samtidig om, at der er en grænse for, hvor langt en leder skal bevæge sig ind i en medarbejders mentale udfordringer:

”Der bør ikke foregå terapi på en arbejdsplads. Det er slet ikke en opgave for lederen, det handler om at definere rimelig mål og at anerkende, at medarbejdere har følelser og at de reagerer forskelligt og derfor også skal behandles forskelligt,” siger hun.

Læs Pernille Steen Pedersens erhvervs-ph.d., der var et samarbejde mellem PPclinic og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, og kontakt hende for spørgsmål.

Sidst opdateret: Communications // 30/12/2016