Skal FN’s 7. verdensmål om bæredygtig energi gentænkes?

Nyheder

FN’s 7. verdensmål for bæredygtig udvikling skal lette adgangen til overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energiforsyning for hele kloden inden 2030. Men ifølge ny forskning fra Copenhagen Business School går det knap så godt med at planlægge og implementere de strategier, der skal fjerne CO2 fra energikilder på vækstmarkeder, og det sætter verdensmål nr. 7 på prøve.

08/02/2021

cbsdk_indholdsside_goal7.jpg
Foto: Jacobo Ramirez

“I deres bestræbelser på at producere vedvarende energi og fjerne CO2 fra samfundsøkonomien har udviklingslandene overset, hvordan det påvirker de marginaliserede befolkningsgrupper, og det kan gå hen og blive uholdbart for alle,” siger adjunkt Jacobo Ramirez fra Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS.

Forskningen, som er publiceret i the Journal of International Business Policy, opfordrer politikere og virksomheder til at genoverveje deres massive investeringer i vedvarende energi på vækstmarkederne for både at imødegå klimaforandringerne og samtidig opfylde verdensmålene.

Dekarbonisering af energisystemet

Energi bidrager i høj grad til klimaforandringerne, faktisk med omkring 60 % af drivhusgasudledningen i verden ifølge FN. Og det er selvom 770 millioner mennesker stadig ikke har adgang til elektricitet og yderligere 2,6 milliarder, hovedsageligt på vækstmarkeder, stadig er afhængige af fast biomasse som fx brænde.

Forskerne har undersøgt, hvordan investeringer i vindenergi har påvirket de oprindelige folk fra Isthmus of Tehuantepec i Oaxaca i det sydlige Mexico. Regionen har nogle af de mest kraftfulde vindressourcer i verden og er dermed blevet et hotspot for investering i vind.

Men i stedet for at skabe arbejdspladser, udvikling og moderne energi i området har Mexicos tilgang til fjernelse af CO2, såkaldt dekarbonisering, handlet om store investeringer, der har forgyldt de multinationale virksomheder og ladt de oprindelige folkeslag i stikken. Og det har skabt konflikt i lokalsamfundene og forårsaget social splittelse mellem modstandere af og fortalere for vindenergi.

Så selvom man umiddelbart skulle tro, at vindenergi baner vejen til en mere bæredygtig fremtid, har forskningen vist, at korruption, uansvarlighed og begrænset adgang for befolkningen til information om energi og miljø i Mexico har ført til offentlige høringsprocesser, der hverken lever op til mexicansk lovgivning eller internationale konventioner.

“Konflikterne i Isthmus-området kan stå i vejen for dekarbonisering, adgang til vedvarende energi og demokratiske beslutningsprocesser i energiomstillingen. For at opnå det 7. verdensmål skal man have bedre styring med energidemokratiet i en vækstøkonomi som Mexicos med gennemsigtige beslutningsprocesser, der tillader lokal medbestemmelse ift. energisystemer og investeringer,” tilføjer Jacobo Ramirez.

Demokrati for energi

Forskningsprojektet præsenterer en ny måde at tænke på governance, og hvordan governance kan skabe – eller stå i vejen for – succes med nye investeringer i vedvarende energi i vækstlandene. For at opnå god governance i et energidemokrati bør der være plads til, at både grupper og individer kan udfordre de nuværende energisystemer og lægge deres ressourcer i nye investeringsmodeller som fx lokale eller andelsejede vedvarende energisystemer, såkaldte community-owned renewable energy-systemer (CRE). Med et CRE-system følger både mere lokalt medejerskab, accept og selvfølgelig gavn af den vedvarende energi, både økonomisk og miljømæssigt.

Forskningen bruger lande som Danmark og Storbritannien som eksempler på steder, hvor energidemokratiet er blevet indført via lokale CRE-systemer. “Lokale CRE-modeller sikrer, at lokalsamfund får gavn af den vedvarende energi og lader dem styre energisystemet lige fra produktion til distribution. Politikere kan fremme dette igennem lovgivning og økonomiske incitamenter,” tilføjer Ramirez.

De europæiske modeller kan tjene til inspiration, hvis man vil starte samtalen om dårligt styrede energidemokratier i de vækstlande, hvor man vil investere i vedvarende energi og hermed lette overgangen til et CO2-frit samfund. Ikke desto mindre peger forskningen på behovet for stærke institutioner som beskrevet i verdensmål 16, ændringer i love og konventioner, og at man involverer sig i de marginaliserede samfund.

“De oprindelige folkeslag ønsker at deltage aktivt i investeringer i vedvarende energi; i offentlige høringer, der ikke er uretfærdige og urimelige. Hvis andre vækstmarkeder ikke tager ved lære af de fejltagelser, Mexico har begået, kan det sætte verdensmålene over styr og underminere de globale bestræbelser på at imødegå klimaforandringerne,” afslutter Jacobo Ramirez.

 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 08/02/2021