CBS, IE Business School, ESSEC og Mannheim Business School går sammen om at udbyde et European Management Track – EMT

Dette nye Business School netværk giver studerende mulighed for at lære om Europa samt europæisk politik og erhvervsliv

 
11/05/2021
EMT European Management Track
 
Fire førende europæiske business schools har besluttet at indgå et nyt samarbejde for deres kandidatstuderende i Business og Management: Copenhagen Business School, Danmark, ESSEC Business School, Frankrig, IE University, Spanien og University of Mannheim Business School, Tyskland. 
Skolerne er gået sammen om at give deres studerende mulighed for at lære mere om Europa, dets politik og dets erhvervsliv. 
 
Netværkets overordnede mål er: 
  • at øge Europas politiske og sociale sammenhold samt dets økonomiske styrke til gavn for Europa og den europæiske befolkning, 
  • at udnytte styrken ved den europæiske mangfoldighed.  
Interesserede studerende kan søge om EMT i løbet af efteråret 2021.
 
I august 2022 starter den første gruppe studerende deres studier i Bruxelles med et introduktionsseminar. Efter at have lært hinanden at kende og have lært mere om de europæiske institutioner, Europas politik, historie og samfund, tager de studerende til deres udvekslingscampus på de respektive partnerskoler i efterårssemestret 2022.
 
Hver skole tilbyder en specialisering i eftertragtede businessfag, som bliver undervist af førende forskere inden for deres områder. Specialiseringerne vil omfatte fagområder som International Finance, Sustainability in Governance and Investments, Entrepreneurship and Negotiations og Sourcing Exellence. Afslutningsvis mødes studerende og undervisere for at udveksle nye ideer og læringsresultater. Dette vil være kronen på værket for de studerende på European Management Track, før de dimitterer fra deres hjemmeuniversitet. Universiteterne tildeler et fælles programcertifikat til hver studerende.
 
 
For yderligere information: Professor Annette Risberg (ari.msc@cbs.dk) eller Specialkonsulent Mette Kloch (mekl.stu@cbs.dk)
Sidst opdateret: The International Office // 11/05/2021