Hvordan tackler vi dimittendarbejdsløshed? Et dansk-europæisk perspektiv

Er du bekymret for, om du kan få et job, når specialet er afleveret og bedømt? Tænker du på, om din uddannelse giver dig de rigtige kvalifikationer til at få det job, du drømmer om? Hvordan kan studenterrepræsentanter arbejde for, at studerende får de kvalifikationer, de reelt har brug for, for at kunne gå ud på arbejdsmarkedet - uden at det kompromiterer fagligheden i uddannelserne?

Lørdag, 18 maj, 2013 - 17:00 to 19:00

DSF inviterer sammen med den Europæiske Studenterunion (ESU) til debat om dimittendarbejdsløshed og employability - det nye buzzword i uddannelsesverdenen, groft oversat til 'arbejdsmarkedsparathed'. Men hvad er employability egentlig? Og er det noget vi studerende kan bruge til noget, når vi står foran den høje mur og skal finde os et job på den anden side?

Det er vigtigt, at studerende er med til at definere problemer og løsninger i forbindelse med dimittendarbejdsløshed, og derfor er DSF en del af ESUs projekt SAGE (Student Advancement of Graduate Employability), hvor repræsentanter fra Danmark, Ungarn, Spanien og Finland rejser rundt til hinandens lande og undersøger forskellige perspektiver på løsninger dimittendarbejdsløshed.

Debatten afholdes i forlængelse af Landsforummødet, der foregår på CBS fra 12-17. Debatten foregår på Engelsk, men det vil være muligt at stille spørgsmål på dansk.

Der vil være kaffe, te og snacks og efter debatten serverer vi aftensmad til de fremmødte.

Program:

17.00-18.00: Repræsentanterne fra de fire lande præsenterer deres egen nationale situation; hvilke udfordringer, der konkret er i det enkelte land i forhold til dimittendarbejdsløshed og employability - mulighed for spørgsmål
18.00-19.00: Politisk debat med repræsentanter fra Enhedslisten, Venstre, Socialdemokratiet og Liberal Alliance (TBA) - mulighed for spørgsmål
19.00: Aftensmad
 

Sidst opdateret: Communications // 20/07/2018