CBS Impact Topmøde

Befinder det danske samfund og erhvervsliv sig på en brændende platform? Eller hvorfor tales der hele tiden om ’disruption’ ifm. digitalisering, deleøkonomier og globalisering? Den fjerde industrielle revolution udfordrer kendte forståelser af markeder, kompetencer, produktions- og ledelsesformer. Skal vi se det som muligheder eller trusler? Hvad betyder det for vores hverdagsliv og velfærd fremover?

Torsdag, 16 november, 2017 - 14:00 to 17:00

Ovenstående spørgsmål er afsæt, når CBS i samarbejde med DI og fire af landets største virksomheder inviterer til Impact Topmøde den 16. november 2017 – dagen markerer samtidig afslutningen på CBS’ 100 års jubilæum.

  • CEO’s fra Novo Nordisk, A. P. Møller-Mærsk, Arla Foods og Danske Bank giver deres analyse.
  • Jim Hagemann Snabe, adjungeret professor på CBS samt bl.a. også bestyrelsesformand i A. P. Møller-Mærsk, giver dagens keynote.
  • Brian Mikkelsen, erhvervsminister, vil give sit bud på erhvervspolitiske drømmescenarier.
  • Studerende fra CBS leverer nysgerrighed og ambitioner i det meget lange lys.
  • CBS’ rektor Per Holten-Andersen byder velkommen, og Karsten Dybvad, administrerende direktør for DI samler op på dagens input sammen med førende CBS professorer.

Topmødets ambition er at formidle relationer, viden, holdninger og muligheder mellem forskning og praksis, studerende og topledere, business og politik.

  • Hvad er den erhvervshistoriske kontekst for Danmark netop nu? 
  • Hvordan ser udfordringer og muligheder for fremtiden ud?
  • Hvad skal CBS gøre mere af de næste 100 år – pejlemærker for forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde?

Tid og sted
Torsdag den 16. november 2017
Kl. 14 til 17 og efterfølgende reception
CBS, Solbjerg Plads 3

Inviterede
CBS Impact Topmøde er åben for alle: Nuværende og tidligere CBS studerende, forskere, undervisere, erhvervsliv, politik, lokalmiljø, presse mv.

Sidst opdateret: Communications // 06/10/2017