HN-pris til CBS forskere
04/06/2003
Adjunkterne Karen Lisa Salamon og Peter Juel Henrichsen var blandt de tre modtagere af den prestigefulde HN-pris, som blev overrakt den 3. juni af bestyrelsesformand Leif Hede Nielsen i Moltkes Palæ. Prisen fra Familien Hede Nielsens Fond tildeles lovende, danske forskere. Karen Lisa Salamon fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi modtog 200.000 kr. til sin forskning i emnet "Kulturanalytiske studier af værdibaseret ledelsestænkning", og Peter Juel Henrichsen fra Institut for Datalingvistik fik et tilsvarende beløb til sin forskning inden for "Datamatisk modellering af sprog - herunder talesprogslingvistik og taleteknologi".
Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 04/10/2004