CBS er vært for den største EIBA-konference nogensinde

Med over 400 deltagere er CBS vært for den største EIBA-konference nogensinde.

10/12/2003

Med over 400 deltagere er CBS vært for den største

EIBA-konference nogensinde. Den internationale konference henvender sig primært til forskere inden for området International Business og finder sted den

11-13 december 2003 på Copenhagen Business School.

Under hovedtemaet The MNC as a Knowing Organization diskuteres betydningen af vidensledelse i forhold til den multinationale virksomheds konkurrenceevne – hvordan styres, skabes og overføres viden fx til datterselskaberne i den multinationale virksomhed?

På konferencen deltager nogle af verdens førende forskere inden for feltet, bl.a. Julian Birkinshaw (London Business School), Eleanor Westney (Harvard Business School) og Yves Doz (INSEAD).

Ambitionsniveauet på konferencen er højt og gennem bl.a. Docturial Toturial, Awards, Panels, Gala Diner, Poster sessions og præsentation af artikler opdateres forskernes viden i henhold til den seneste udvikling inden for International Business.

Konferencens mål er at sprede viden mellem de førende forskere i verden. Uden disse konferencer og mødepladser, ville vi bare sidde hver især i de enkelte lande og opfinde den dybe tallerken igen og igen. Nu kan vi løfte i flok og sammen skubbe forskningen fremad, siger professor og arrangør Torben Pedersen.

Sidst opdateret: Communications // 11/10/2004