Airways 06

CBS sætter fokus på turbulent branche

04/04/2006

CBS sætter fokus på turbulent branche

De seneste års turbulens i luftfartsindustrien har budt på flere forskellige strategier: Konsolideringer og opsplitninger samt dannelse af hybridformer mellem lavpris- og rutefly. – Air France og KLM, Lufthansa og Swiss m.fl har fulgt en fusioneringsstrategi. Andre selskaber har valgt at gå den anden vej – SAS har splittet sig op, Qantas har lagt lignende planer for mindre selvstændige divisioner, og Virgin gruppen har altid kørt med denne model – men hvad taler for hvilken strategi?

Konsolidering eller separation

”Hvad stiller ledelsen op? Og hvilken strategi, skal man bruge i en branche, der er i fuldstændig ændring i både form og indhold? På den ene side har vi fx France KLM, der via stordriftsfordele vil opnå lavere omkostninger – på den anden side ser vi SAS, som splitter op for på den måde at få omkostningerne ned. Vi ser også lavprisselskabernes succesfulde indtog på markedet, fordi de ser branchen som den er nu og ikke er tynget af tidligere viden og ikke behøver at ryste gamle rutiner af sig. Det er konferencens formål at belyse de europæiske luftfartsselskabers valg af strategi og konsekvenserne heraf på kort og mellemlang sigt” siger konferencens bagmand lektor Lise Lyck, Center for Tourism and Culture Management.

På konferencen tales bl.a. om ”Forretningsmodellers profitablilitet”, ”Governance strukturer i strategiske luftfartsalliancer” lige som Sterling, Sun-Air og SAS præsenterer hver deres forretningsmodeller.

Sidst opdateret: Communications // 05/04/2006