A sort of homecoming

Alumni event løb af stabelen torsdag 29. september 2005

27/09/2005

Erhvervsliv og universitet mødes

Torsdag den 29. september 2005 mødtes omkring 400 dimittender til stor Alumni Event på CBS. Dagen var afsat til diskussion af fordomme og myter omkring globalisering og til workshops om alt lige fra finansiel rådgivning, corporate entrepreneurship til æstetisk ledelse. Før, efter og ind i mellem blev der netværket, udvekslet visitkort og talt om karrieredrømme til den store guldmedalje. På dagen mødte de 400 alumner både Bjørn Lomborg, Christian S. Nissen, Margrete Vestager, Lars Kirstein Andersen, Henrik Dahl – og de to unge talenter Line Rix og Tue Mantoni.

”Det er 2. år, CBS holder Alumni Event – og det er helt sikkert ikke kun os, der synes, det hér er en god idé. På trods af, at vores kandidater har travlt med både arbejdsliv og familieliv, så har de alligevel valgt at prioritere CBS og mødet med de gamle studiekammerater højt. Det kender man jo fra sig selv. Der skal altså noget til, før man vælger at bruge en hel dag på sin gamle uddannelsesinstitution – og derfor er høj faglighed i centrum. Man skal virkelig have noget med sig hjem,” siger projektleder Malene Magaard.

Samarbejde med erhvervslivet omkring uddannelser og forskning er en vigtig strategisk satsning for CBS – og her ligger Alumni-tankegangen i direkte forlængelse. CBS ønsker at indgå i et livslangt partnerskab og dialog med sine kandidater omkring udveksling af viden og får at få indblik i de kompetencer et aktivt arbejdsliv efter endt studium efterspørger.

Sidst opdateret: Communications // 25/09/2008