748.818 kr. til public service

Anker Brink Lund modtager støtte fra Radio- og tv-nævnet til projekt

15/02/2006

I sommeren 2005 besluttede Folketinget at afsætte en pulje på 5 millioner kr. til forskning i public service-stationernes programvirksomhed - og det er baggrunden for de nys uddelte 5 millioner kroner til 5 forskellige forskningsprojekter, der med nævnets formand Christian Scherfigs ord "på hver sin måde yder et kvalificeret bidrag til den demokratiske debat om public service i Danmark".

Professor Anker Brink Lund modtager knap 800.000 til sit forskningsprojekt: "Udfordringer for public service på multimediale markeder - En komparativ analyse af Danmark, Norge og Sverige".

Emnemæssigt spænder projekterne over bl.a. balance og upartiskhed i nyhedsformidlingen, sproget i public service radio og tv, journalistikkens betingelser i dansk public service, klageadgang for seere og lyttere samt udfordringer for public service i en multimedieverden.

Sidst opdateret: Communications // 27/02/2006