Indvielsesreception
CBS modtager skulpturen "Blå Sofa" af Poul Isbak
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen inviterer til reception i anledning af modtagelsen af skulpturen “Blå sofa” udført af billedhuggeren Poul Isbak og doneret af FrederiksbergFonden.
Skulpturen opstilles i Vandrehallen på Solbjerg Plads ved caféen vis à vis relieffet “Défense d’Afficher” udført af samme kunstner.
Konkurrence
I forbindelse med afsløringen af skulpturen “Blå sofa” inviteres til en konkurrence, hvor gevinsten vil være et mindre kunstværk af Poul Isbak – en lille stol udhugget af samme blok som “Blå sofa”. Kunstværket (gevinsten) kan ses i biblioteket på Solbjerg Plads fra onsdag den 21. september. Skulpturen “Blå sofa” kan ses i Vandrehallen fra onsdag den 28. september.
Konkurrencen går ud på at gætte vægten på “Blå sofa”. Offentliggørelse af vinderen, som skal være til stede, finder sted ved den officielle overdragelse af kunstværket i BG Fonden Auditoriet S. 01.
Hvis du vil med, kan du downloade tilmeldingsblanket på
Inside og
e-Campus. Skriv dit gæt om vægten på “Blå sofa”, navn og tlf. nr./e-mail og læg den i postkassen ved biblioteket inden 30. september kl. 11:00 (gæster afleverer senest 30. september kl. 14:15 ved indgangen til auditoriet).
Gæster, ansatte og studerende kan deltage i konkurrencen.
Program
14:30 |
Velkomst v/rektor Finn Junge-Jensen |
14:35 |
“Bag om kunstværket” v/billedhugger Poul Isbak |
14:45 |
“Glæden ved at donere kunst, hvor mange unge færdes” v/direktør Niels Alva-Jørgensen – FrederiksbergFonden |
14:50 |
Offentliggørelse af konkurrencevinder |
Reception (v/ kunstværkerne i Vandrehallen) |
POUL ISBAK (f. 30.12. 1943 i Danmark). Uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole hos professor Eickhoff, 1970-75. Tilknyttet Galerie Birch i København, 1979-88. Separatudstillinger Galerie Jensen, København, 1975 Galerie Birch, København, 1979 Galerie Birch, København, 1984 Gruppeudstillinger (udvalgte) Galerie Jensens udstilling på DEN FRIE: 15 år i dansk kunst, 1976 Statens Kunstfond, 1965-81. Statens Museum for Kunst, 1981 Gæst på Den Frie Udstilling i København, 1981 Medlem af ”Decembristerne”, 1982-87 F.I.A.C. Paris, Galerie Birch, sammen med Robert Jacobsen og Carl-Henning Pedersen, 1984 Medlem af ”Grønningen”, 1987 F.I.A.C. Paris, Galerie Asbæk, sammen med Carl-Henning Pedersen, 1990 Legater Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, 1980-83 Ny Carlsbergfondets ”Romerlegat”, 1980 Billedhugger Kai Nielsens mindelegat, 1984 Legat fra Dronning Ingrids Fond, 4 måneder på Det Danske Institut i Rom, 1985 Legat til ophold på La Cité des Arts, Paris, 1987 og 1989 Udsmykninger (udvalgte) Skulptur, stor stol, indisk granit, Statens Museum for Kunst, København Granitskulptur i stort vandbassin, Søborg Torv, for Gladsaxe Kommune, 1998 Stor granitsofa-skulptur til Spar Nord, Åbybro, Nordjylland, 2000 Norsk rosafarvet marmor-møbelskulptur til Advokatfirmaet Rønne og Lundgren, Tuborg Havnevej, Hellerup, 2002 Stor fritstående trappeskulptur i bornholmsk paradisgranit m/ blå granitbog, til Københavns Universitet Amager, 2003 |