Afskedsreception

Farvel til dekan Ole Steevinkel Nilsson

Torsdag, 16 juni, 2005 - 15:00 to 17:00

CBS har hermed fornøjelsen at invitere medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere til at tage behørig afsked med Ole Stenvinkel Nilsson, der fra august 2005 er blevet ansat som rektor ved Handelshøyskolen BI i Oslo.

Program

Taler v/ Rektor Finn Junge-Jensen og andre, der måtte ønske det

Underholdning v/ CBS International Choir og blød jazzmusik v/ Professors All Stars

Ole Stenvinkel Nilsson blev cand.merc. fra Copenhagen Business School - Handelshøjskolen i 1972 og har siden været tilknyttet CBS som forsker, institutleder, studieleder og i de sidste 5 år som dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet. Takket være Oles evne til at begejstre og motivere sine omgivelser har han været med til at profilere CBS og Det erhvervsøkonomiske Fakultet og ikke mindst at sætte CBS på det internationale landkort.

Det er naturligt, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling gjorde brug af hans brede viden og smitsomme energi som formand for Ministeriets tænketank om oplevelsesøkonomi. Lige så naturligt er det, at også udlandet har fået øje på en personlighed som ham. Det er lykkedes Handelshøyskolen BI i Oslo at overbevise Ole om, at han skal være deres rektor.

Sidst opdateret: Communications // 08/06/2005