Og flere priser til CBS

To lovende forskere har modtaget årets Tietgenprisen 2006

07/04/2006

To af CBS’ lovende forskere har modtaget Tietgenprisen 2006 for deres indsats inden for erhvervsrettet forskning. Helle Zinner Henriksen, adjunkt ved Institut for Informatik, og Eva Boxenbaum, adjunkt ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, fik prisen på 100.000 kroner for deres betydelige forskning inden for erhvervsøkonomi.

Tietgenprisen uddeles årligt af FUHU ved et særligt arrangement. Ud over de to CBS prisvindere fik Michael Slavensky fra Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet også prisen.

Helle Zinner Henriksens forskning, der omhandler digital forvaltning i forbindelse med virksomheder og borgere, tager udgangspunkt i de barrierer og drivkræfter, der er i udbredelsen af digital forvaltning.

Eva Boxenbaums forskning handler om, hvordan ny praksis opstår, herunder hvordan man importerer praksisformer fra et samfund og implementerer dem i et andet.

Sidst opdateret: Communications // 17/04/2006